|
I denne guide beskrives de forskellige typer billede kabler der findes. Der findes 6 forskellige standard kabel typer til at overføre video fra f.eks din DVD afspiller til dit tv. Vi vil herunder forklare nærmere om de forskellige typer, og hvilken kvalitet de tilbyder. Composite kabel. Composite er et enkelt kabel som sender videosignalet analogt. Composite udgangen findes på mange DVD afspillere. Selvom at Composite er en af de mest udbredte signalformer, og stortset alt udstyr understøtter Composite kablet, så er det den dårligste løsning til at behandle billedsignaler med. Både S-Video, Scart, Component og HDMI giver bedre kontrast, skarphed og flere farve nuancer. Composite overføre kun billedet ingen lyd. Billede af et Composite kabel. 
Se vores Composite kabler og Composite tilbehør her. S-Video kabel. S-Video er et enkelt kabel som sender videosignalet analog opdelt i luminans og chrominans. Denne opdeling giver et noget bedre kontrast og skarphed end Composite. S-video udgangen findes på de fleste DVD afspillere. S-Video overføre kun billedet ingen lyd. Billede af et S-Video kabel. 
Se vores S-Video kabler og S-video tilbehør her. Scart kabel. Scart kablet, er kablet som mange af os kender. Scart kablet sender det bedste videosignal i RGB analog, dette signal udmærker sig ved et farverigt og skarpt billede. Scart kablet er en Europæisk standard, som både kan overføre standard Composite Video, og enten RGB eller S-Video med stereo lyd. Scart kablet har også den funktion, at kan styre i mellem formater som fx 4:3 og 16:9. Derudover kan Scart kablet automatisk omskifte til den rigtige video kanal på tv’et, så snart der bliver trykket på play på fjernbetjeningen. For at opnå Scart kablets gode egenskaber, er det vigtigt at kablet er konstrueret med individuelle skærme, og at lederne er opstemt korrekt til 75 Ohm. Det er tydeligt at se på billedet, hvis et scart kabel har almindelige ledere/fælles skærm, og dermed ikke lever op til disse krav. De mest almindelige fænomener er støj og skygger i billedet, og overhøring på lydsiden. Overhøring er når man svagt kan høre Tv lyden i baggrunden, når man ser DVD film. Scart overføre både billede og lyd. Billede af et Scart kabel. 
Se vores Scart kabler og Scart tilbehør her. Component kabel. Et Component kabel er et 3 ledet kabel som sender videosignalet i RGB analog. Med et Component kabel bliver videoinformationen delt op tre signaler og overført i hver sit separate kabel, så de forskellige komponenter ikke kan påvirke hinanden. Et Component kabel giver mere korrekt farveinformationen, samtidig med at du får mindre forringelse og forstyrrelse af signalet. Component udgang findes på stor set alle DVD afspillere. Component levere det bedste billede iblandt de analoge tekniker. For overførsel af Component Video signaler benytter man, som alle andre analoge video signaler, koaxial kabler med en impedans på 75 Ohm for god kvalitet, hvis kablet ikke er med korrekt impedans vil der ofte komme skygger på billedet. Component kabler overfører ikke lyd. Billede af et Component kabel. 
Se vores Component kabler og Componet tilbehør her. HDMI kabel. HDMI er den nyeste standard inden for overførelse af videosignal. Et HDMI kabel gør det muligt at overføre både billede i fuld HD format og lyden i digital sorround sound 100 % digitalt imellem f.eks en DVD afspiller og et tv. HDMI standarden bruges i dag i mange typer multimedie enheder, f.eks DVD- og bluray afspillere, spillekonsoller, digitale parabolreceivere, fladskærme og projektorer. HDMI kan udover at overføre billede i fuld HD opløsning også overføre lyd i suveræne lydformater. HDMI Standarden er f.eks forberedt til at overføre 8 kanals digial lyd i de nye DTS HD og Dolby True HD formater. HDMI er endvidere bagud kompatibel med DVI standarden, det vil sige at du kan koble et HDMI kabel sammen med udstyr der benytter DVI.
Med et HDMI kabel undgår du kvalitetsforringende konvertering af signalet til analog, og tilbage til digital igen, dette ses let på resultatet. Et HDMI kabel giver flere detaljer, færre fejl i billedet og en helt overlegen gengivelse af farver og kontraster. Det vil sige at et HDMI kabel i skrivende stund er den absolut bedste løsning, og giver en betydeligt bedre billedkvalitet end både scart og Component. Læs en mere uddybende beskrivelse af HDMI standarden her. Billede af et HDMI kabel. 
Se vores HDMI kabler og HDMI tilbehør her. DVI kabel. Et DVI kabel gør det muligt at overføre signalet 100 % digitalt. Ved en 100 % digital overførelse, undgår du kvalitetsforringende konvertering af signalet til analog, og tilbage til digital igen, dette kan let ses på resultatet. Et DVI kabel vil give flere detaljer, færre fejl i billedet og en helt overlegen gengivelse af farver og kontraster. DVI standarden kan ikke overføre lyd, hvis der skulle være behov for dette, skal der trækkes et separat lydkabel. DVI standarden er herudover forholdsvis følsom over for støj . Dette betyder at der kan opstå problemer ved høje opløsninger og længere kabeltræk. Ved kabeltræk over 5 meter kræver det derfor ekstra gode kabeltyper. DVI overføre kun billedet ingen lyd. Læs en mere uddybende beskrivelse af DVI standarden her. Billede af et DVI kabel. 
Se vores DVI kabler og DVI tilbehør her. VGA kabel. Et VGA kabel har været standard tilslutningen mellem en computer og computer skærm de sidste 10 år. Stikket har 15 ben og kaldes også et D-stik efter sin form. Signal kvaliteten af et VGA kabel tilsvare kvaliteten af et scart kabel. Det vil sige at signalet bliver overført i RGB analog, der udmærker sig ved et farverigt og skarpt billede. VGA overføre kun billedet ingen lyd. Billede af et VGA kabel. 
Se vores VGA kabler og VGA tilbehør her.
Billede kabler generelt. Dit udstyr vil aldrig kunne tilbyde et bedre resultat end hvad kablerne tillader. Man kan i denne sammenhæng bruge udtrykket, at en kæde aldrig er stærkere end det svageste led. Dette er også gældende for dit udstyr. Hvis du bruger kablerne som producenterne har vedlagt i emballagen, vil du i de fleste tilfælde slet ikke få den glæde af dit udstyr som du fortjener. Kablerne som medfølger er som regel af den billigste og dårligste type. Vi vil derfor anbefale at lade disse kabler blive liggende i emballagen, og i stedet overveje hvilken type kabel dit udstyr fortjener. Køber du et godt kabel i et anerkendt mærke, vil du kunne hente utrolig meget kvalitet både i lyd og billede. Forskellen kan være så stor, at hvis du tilslutter et godt kvalitetskabel til en billig DVD afspiller, så vil denne DVD afspiller kunne give et bedre billede, end en dyrere model med et standard kabel tilsluttet. Man ville i denne sammenhæng kunne opgradere sit udstyr med en synlig forbedring, for ganske små penge. Hvor meget skal man ofre på kabler. Det er klart at der skal være sammenhæng imellem hvad ens udstyr har kostet, og hvad man bruger på sine kabler. Det vil jo ikke være hensigtsmæssigt at bruge det samme beløb på kabler, som man har brugt på sit udstyr. En god tommelfingerregel er at man kan bruge omkring 15 - 20 % af sit udstyrs totale værdi på kabler. Her vil dit udstyrs kvalitet svare til kablernes, og at du vil få mest kvalitet for dine penge.
|