Din indkøbskurv er tom!

Netværkskabel

    Netværkskabel kategorier.

    Netværkskabler er inddelt i kate­gorier. Disse kate­gori­er fortæller udelukkende noget om hvilken båndbredde og hastighed netværkskablet kan transmittere. Nedenstående liste viser hvilke båndbredder og hastigheder de forskellige kategorier tilbyder.

    Netværkskabel katgorier.


    Cat 5e Netværkskabel

    Båndbredde: 100 MHz

    Hastighed: 1 Gbit/s     

    -------------------------

    Cat 6 Netværkskabel

    Båndbredde: 250 MHz 

    Hastighed: 2 Gbit/s

    -------------------------

    Cat 6a Netværkskabel

    Båndbredde:  500 MHz  

    Hastighed: 10 Gbit/s 

    -------------------------

    Cat 7 Netværkskabel

    Båndbredde: 600 MHz

    Hastighed: 10 Gbit/s  

    -------------------------

    Cat 7+ Netværkskabel

    Båndbredde: 1300-1500 MHz

    Hastighed: 10 Gbit/s


    Netværkskabel kompatibilitet.

    Nye netværkskabel kategorier er bagud kompatibel med ældre standarder. Det vil sige at et Cat 7+ netværkskabel også kan køre med samme båndbredde og hastighed som f.eks. et Cat 5e netværkskabel. Derimod kan et Cat 5e netværkskabel naturligvis ikke køre med en højere båndbredde eller hastighed, end hvad kategorien tilbyder.

    Stikkene på et netværkskabel har uanset kategori altid samme størrelse (RJ45), du vil derfor altid kunne bruge et netværkskabel uanset kategorier i dine enheder, blot enheden har et netværksstik. 


    Netværkskabel anvendelse.

    Et netværkskabel kan anvendes i mange sammenhænge, det kan f.eks. anvendes til at forbinde en PC med en hub, switch, modem eller en router. Du kan også bruge et netværkskabel til at forbinde en Playstation 3 eller en You See tv boks til internettet.


    Netværkskabel afskærmnings typer. (UTP, FTP, S-FTP, S-STP)

    Et netværkskabel kan være afskærmet, dobbelt afskærmet eller ikke afskærmet. Om et nerværkskabel er afskærmet eller ej, fortælles ud fra hvilken afmærkning der kommer efter kategori betegnelsen.

    Hvis et Netværkskabel f.eks ikke er afskærmet bliver det kaldt et UTP netværkskabel. Nedenstående opstilling beskriver hvad de forskellige afmærkninger står for. 

    UTP: Ikke afskærmet. UTP Netværkskablet bruger man normalt i private opsætninger hvor der ikke er behov for ekstra afskærmning.

    FTP: Skærmet kabel (Folie). Beskytter mod højfrekvente forstyrrelser.

    S-FTP: Dobbeltskærmet kabel (folie og fletskærm) Beskytter mod både høj og lavfrekvente forstyrrelser, og giver høj mekanisk holdbarhed mod for eksempel vibrationer. S-FTP Netværkskablet anbefales til professionel brug, eller hvis netværkskablet trækkes tæt sammen med andre kabler, som kan forstyre signalet, f.eks i et flexrør eller lign.

    S-STP: Dobbeltskærmet kabel (fletskærm), parvis skærmet leder (folie). Beskytter mod både høj og lavfrekvente forstyrrelser, og giver høj mekanisk holdbarhed mod for eksempel vibrationer. S-STP Netværkskablet anbefales til professionel brug, eller hvis netværkskablet trækkes tæt sammen med andre kabler, som kan forstyre signalet, f.eks i et flexrør eller lign.


    Krydset netværkskabel.

    Du kan bruge et krydset netværkskabel hvis der kun er to PC´er i et netværk. Du kan dermed spare hubs og switches, og blot anvende et krydset netværkskabel som tilslutning. Det krydsede kabel går direkte fra netkortet i den ene maskine til netkortet i den anden maskine. Til gengæld kan et krydset netværkskabel ikke anvendes til at forbinde en PC med en hub eller switch.


    Billede af et Netværks stik og kabel.

    Er du i tvivl om kabel begreberne, kan du også bruge vores "Kabel wizard" til at finde de korrekte kabler.