4 funktioner i din nye føntørrer

4 uundværlige funktioner i din nye føntørrer

En føntørrer er at finde i de fleste danske hjem, og det er der rent faktisk mange gode grunde til. Med den rigtige føntørrer kan du nemlig meget mere end blot tørre dit hår hurtigt, og læser du med her, kan du lære mere om 4 helt uundværlige funktioner, som kan være med til at gøre din hårrutine hurtigere og lettere.

Brug din føntørrer til at style og tørre på én gang

Vælger du først at investere i en ny føntørrer, kan du lige så godt få så mange smarte funktioner med som muligt. En måde, du kan gøre dette på, er ved at vælge en 2-i-1 føntørrer – hvor du får en føntørrer og hårbørste i ét. Det kan for alvor være med til at spare dig tid, og når du tørrer og styler/reder dit hår på samme tid, tilfører du endda ekstra fylde til det. En anden ting er, at når du bruger 2-i-1 føntørrerens ovale børste til at rede dit hår, så opnår du automatisk en helt anden finish, end du er vant til med en almindelig hårbørste.

Flere varmeniveauer giver større fleksibilitet

Der er en ting, som næsten altid går igen, når man taler om føntørrere - nemlig beskyttelse af håret, når det kommer i kontakt med varmen. I stort set alle føntørrere på markedet er der derfor på forskellige måder tænkt over varmebeskyttelse af håret, og én af de gode løsninger er flere varmeniveauer. Du vil således typisk se føntørrere med 2 eller 3 varmeniveauer, og har du for eksempel tyndt og fint hår, kan du måske nøjes med det laveste niveau og dermed spare dit hår for unødvendig varmepåvirkning. En anden fordelagtig funktion er den keramiske keratinbelægning, som du vil finde i nogle føntørrere. Når du føntørrer dit hår med en føntørrer med keramisk keratinbelægning, vil du nemlig opleve, at håret får et mere glansfuldt look.

Skal du have en model med eller uden koldluft?

I din søgen efter din nye føntørrer har du måske allerede lagt mærke til, at der findes modeller med koldluft-funktion, og det er faktisk noget, du med god grund kan gå efter. Hvem har ikke prøvet at bruge lang tid på at føntørre og style sit hår for kort tid efter at sande, at håret er helt fladt og kedeligt igen? Netop det scenarie undgår du med en føntørrer med koldluft-funktion. Så længe dit hår er varmt - imens du føntørrer det - kan du style og præge det, som du ønsker. Når håret sidder, som det skal, bør du derefter afslutte med kold luft. På den måde ”forsegler” du håret, og du vil opleve, at det holder formen længere.

En føntørrer du nemt kan have med på dine rejser

Når først du har investeret i en rigtig god føntørrer, og du er udlært i alle funktionerne, så er det ærgerligt at skulle efterlade den derhjemme, hver gang du skal rejse eller blot overnatte ude. Derfor kan du med stor fordel kigge efter en føntørrer, som enten kan klappes sammen, eller som i forvejen er kompakt i størrelsen. Er du rigtig heldig, kan du finde en kompakt hårtørrer, som har alle de gode funktioner trods den lille størrelse.

Et stort udvalg af føntørrere at vælge mellem

På nuværende tidspunkt er du måske blevet klogere på, hvilke funktioner som er uundværlige i lige netop din nye føntørrer. Denne viden kan du nu tage med videre, når du skal finde den model, der bedst matcher dine behov og din hårtype. Her hos Av-Cables.dk finder du et stort udvalg af føntørrer i forskellige prisklasser, og vi forhandler både føntørrere med flere stylingsmuligheder, flere varmeniveauer, koldluft og i smarte rejsestørrelser. Se hele udvalget her.