AirTags guide

AirTags guide

Hvad er Apple AirTags?

Hvordan fungerer en Bluetooth nøglefinder?

Hvilke features har nøglefindere?

Hvad er specielt ved Apple AirTags?

Hvordan vælger du din nøglefinder?

Find din AirTag nøglefinder i vores store udvalg

Hvad er Apple AirTags?

Apple AirTags er nogle af de smarte nøglefindere, som vi fører her hos Av-Cables.dk. En nøglefinder er et elektronisk apparat, du kan bruge til at holde styr på dine ting. Nøglefinderen er meget kompakt og ofte rund, så den passer diskret på dine mindre genstande. Som regel har den enten et lille hul, hvor en nøglering kan gå igennem, eller den kan klistres på.

Det er specielt oplagt, at du placerer den i dit nøglebundt. Så kan du altid hurtigt finde nøglerne, når du skal skynde dig ud ad døren. Men i princippet kan den også anvendes til at finde pungen, håndtasken, jakken og lignende. Faktisk er det muligt at bruge flere nøglefindere til at holde styr på disse ting på samme tid. Apples AirTags er også et eksempel på en high-end Bluetooth nøglefinder. Før vi vender tilbage til, hvorfor det er tilfældet, vil vi gerne forklare mere om nøglefindere generelt.

Hvordan fungerer en Bluetooth nøglefinder?

Bluetooth nøglefindere som AirTags fungerer på den måde, at de udsender radiofrekvenser og -signaler. Et andet ord for det er ?elektromagnetiske bølger?, og disse bølger støder ind i objekter på deres vej. Sådan opfanger Bluetooth nøglesøgeren, hvor nøglefinderen befinder sig.

Du kan tænke det sådan, at nøglefinderen fra dine nøgler eller pung spiller en imaginær bold ud. Bolden farer rundt, indtil der er noget, som griber den. Det kunne være din smartphone, som griber. En Bluetooth nøglesøger er nemlig ofte bare telefonen. På den kan du bruge en applikation, der hører til din specifikke nøglefinder, hvad end det er AirTags eller andet. Så sporer du dig simpelthen frem til dine genstande.

Tag for eksempel kombinationen af en iPhone og AirTags. Med disse skal du gøre bare gøre følgende: Placér dine AirTags ved siden af din iPhone, og lad dem forbinde. Hvis nøglefinderen er helt ny, fjernes en eventuel batteristrimmel først. Fastgør derefter dine AirTags på dine nøgler eller andet værdifuldt, du vil holde styr på. Åbn Find-appen på din iPhone. Så kan du se det, du søger, på radaren. AirTags og mange andre BlueTooth nøglefindere kan afgive en alarmlyd, du kan følge, når du ønsker det.

Hvilke features har nøglefindere?

Når du skal til at kigge efter Bluetooth nøglefindere, er der nogle forskellige parametre, du kan undersøge nærmere. Alarmen kan være én måde at bedømme nøglefinderen på. Nogle modeller har nemlig højtalere, der kan spille meget høje decibel (dB). Med en af disse har du gode chancer for at høre den, selv hvis den er pakket væk i en taske eller bukselomme et sted i huset.

Afstanden er et andet parameter, der er værd at overveje. Nogle Bluetooth nøglefindere har en rækkevidde på 15 meter, andre løber op tæt på de 30 meter. I dit eget hus har du formentlig ikke brug for mere end 15 meter. Men når du tager dine værdigenstande med ud, kan det være rart, at der er længere rækkevidde. Apple AirTags er f.eks. kendt for den høje rækkevidde.

Andre parametre, som anmelderne bruger til at bedømme nøglefinderne, er to-vejsfunktionen, Geofence og multitracking. På nogle Bluetooth nøglefindere kan du trykke på en knap, og så vil den føre dig i retning af din smartphone. Geofence er en funktion, hvor nøglefinderen vil begynde at alarmere, hvis den er på vej ud af rækkevidde. Multitracking betyder, at du kan anvende flere nøglefindere – hold styr på nøgler, pung, jakke og taske på samme tid.

Mange går efter en Bluetooth nøglefinder, som har et kompakt og diskret design, så den ikke falder i øjnene. Det kan også være relevant at kigge efter batterilivet. Igen udmærker AirTags sig ved at have en lang levetid.

Hvad er specielt ved Apple AirTags?

Først og fremmest har du med AirTags mulighed for at aktivere en præcisionssporing kaldet Præcis søgning. I kraft af Apples Ultra Wideband-teknologi kan AirTags lede dig frem til dine værdigenstande med stor præcision. Det aktiveres, når din iPhone registrerer, at du er i nærheden af din AirTag. På telefonen vil du blive ledt i den nøjagtige retning og vil kunne se afstanden.

Dernæst er det muligt at gøre brug af en form for netværksdeling. Aktiverer du Mistet-funktionen, vil din AirTag udsende et Bluetooth-signal. Dette kan opfanges af andre enheder i Find-netværket. Fra disse enheder modtager du gennem iCloud positionen på din AirTag, som vises på et kort. Selvom den er glemt i den anden ende af byen, kan du altså stadig finde den. Samtidig sker det hele anonymt og krypteret, så dit privatliv er sikret.

Generelt har Apple med deres AirTags sørget for en høj grad af privatliv. Et andet eksempel på dette er, at AirTag?en kun kan ses af dig, og at dine data aldrig lagres på selve nøglefinderen. Skulle en anden persons AirTag lande hos dig, uden at du ved det, vil din iPhone bemærke, at den er hos dig og alarmere dig. Efter noget tid vil AirTag?en begynde at give lyd, så du kan finde den. På den måde kan den returneres til sin ejer. Altså er der tænkt på de vildeste scenarier fra Apples? side.

Hvordan vælger du din nøglefinder?

Bluetooth nøglefindere som Apple AirTags er perfekte til dig, der forlægger dine værdigenstande med jævne mellemrum – og uundværlige til dig, der ofte smider nøgle, pung eller lignende væk. Vælg efter behov og budget. Hvor mange genstande skal du f.eks. holde styr på? Hvor langt væk skal alarmen kunne høres?

Har du brug for nogle præcise nøglefindere, der sender signaler over større rækkevidde og kan indgå i et netværk? Så er det AirTags, du skal have. Er det derimod en budgetvenlig model, som du er på udkig efter? I det tilfælde har vi også nogle rigtig fine Bluetooth nøglefindere, du kan kigge på. Vælg eventuelt en prisvenlig model med to-vejsfunktion, så du har bedre styr på både nøglefinderen (og genstanden, den sidder på) og nøglesøgeren (din smartphone).

Måske kan du basere dit valg på en smart feature, som du kan få gavn af. Med netværksfunktionen på AirTags bliver dine ting i hvert fald ikke så let væk, selvom du glemmer dem et eller andet sted. Du kan også få nøglefindere, der er resistente over for f.eks. vand.

Find din AirTag nøglefinder i vores store udvalg

Her hos Av-Cables.dk tilbyder vi et flot udvalg af Bluetooth nøglefindere, og priserne er altid skruet i bund på grund af vores prisgaranti. Iblandt nøglefinderne får du selvfølgelig også de smarte Apple AirTags. Altså er der både budgetvenlige og mere avancerede nøglefindere.

Derudover fører vi batterier som CR2032 batterier, der anvendes i AirTags. Køber du et par af disse med, går der længe, før du skal have fat i nye batterier til din nøglefinder. Vi håber, du fandt den viden, du skulle bruge. Har du spørgsmål til vores AirTags eller andre Bluetooth nøglefindere, må du endelig kontakte os.