Brandsikkerhed

Det er meget vigtigt at have styr på brandsikkerheden i hjemmet. Her hos Av-Cables gør vi det nemt. Vi har nemlig et bredt udvalg af både brandtæpper, brandstiger og røgalarmer.

Brandtæpper

Alle vores brandtæpper er lavet af glasfiber, hvoraf nogle af dem også har en silikonebelægning. De kan alle modstå temperaturer på helt op til 500 grader.

Alle brandtæpperne kan modstå gas gennemtrængning, og kan i mindre brandtilfælde bruges som erstatning for en pulverslukker.

Brandtæpperne fås i forskellige størrelser. Brandbeskyttelsesforeningen anbefaler 120 x 180 cm

Alle brandtæpper er pakket ned i små tasker, hvilket gør det let at have dem med på farten, i sommerhus, i campingvognen eller bare derhjemme, så du altid er på den sikre side.

Brandstiger

En brandstige kan blive meget aktuel, hvis du bor i et flere etagers hus eller i lejlighed. Hvis bygningen skal evakueres, og du skal forlade huset fra øverste etage, så er en brandstige ideel. Du placerer blot brandstigens universalbøjle over en vindueskarm. Så folder stigen sig selv ud ved hjælp af udrulningssystemet. Derved kan du sikkert og hurtigt forlade bygningen.

Alle brandstiger er 4,3-4,5 meter høje og 30-33 centimeter bredde. De kan række helt op til 2. etage.

Alle stiger kan foldes sammen, så de næsten ikke fylder noget. Dette gør det nemt at gemme den væk og finde den frem igen, når behovet for at bruge den opstår.

Brandalarm

En brandalarm udsender en høj hyletone på 85 dB, hvis der skulle ske at opstå brand i hjemmet. Dette sikrer, at alle i husstanden hører den og kan nå ud, inden røgen udvikler sig og bliver ukontrolleret.

Størstedelen af de brandalarmer vi sælger hos Av-Cables er optiske. En optisk røgalarm opdager røgen via en infrarød lysstråle til en sensor. Hvis denne lysstråle brydes af røg, vil alarmens høje hylen gå i gang.

Det er muligt at få brandalarmer, der sender dig en sms, hvis alarmen er startet. På denne måde er du advaret, uanset hvor du er.

Mange af vores brandalarmer kan forbindes til hinanden. Alarmerne kommunikere via et radiosignal, så uanset hvilken ende af huset branden skulle opstå i, begynder alle alarmer at hyle.

De fleste brandalarmer advarer om lavt batteri, så du altid ved, hvornår det er tid til at udskifte det gamle. Som udgangspunkt anbefales det, at du skifter batteri i alle dine brandalarmer én gang årligt.

Hvis du ikke fik svar på dine spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte kundeserviceafdeling.