Google Chromecast

Google Chromecast - Se online serier, film og meget andet på dit tv

Med den smarte trådløse medieafspiller Google Chromecast har du adgang til uanede muligheder for at streame film, serier, musik, sport, spil og meget andet direkte på dit tv - uanset om du har et nyt og moderne Smart tv, eller om du har et ældre tv med HDMI indgang.

Siden introduktionen af første generation Chromecast i juli 2013, er der sket en rivende udvikling inden for streamingmulighederne, og med Google Chromecast 3 eller Chromecast Ultra har det aldrig været nemmere at se det indhold, du ønsker på dit tv.

I dette blogindlæg vil vi forklare, hvad en Google Chromecast er, hvordan den fungerer, og hvordan du kommer i gang med at bruge den.

Hvad er Google Chromecast

Som nævnt i indledningen, er Google Chromecast en smart trådløs medieafspiller, som giver dig mulighed for streame indhold direkte fra din mobil, tablet eller PC til dit tv. Det giver dig uanede muligheder for at se masser af indhold på dit tv, som tidligere ellers kun var muligt på computeren, tabletten eller mobiltelefonen.

En Chromecast er ikke en medieafspiller i stil med Apple tv, da den ikke indeholder programmer og Apps. En Chromecast er bygget som en modtager, der viser indholdet fra den enhed der "castes" fra. Det kan være en smartphone, en tablet eller en computer. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om at skulle opdatere Apps i tide og utide for at kunne streame.

Google Chromecast fungerer på den måde, at du kobler den til dit tv gennem HDMI stikket og samtidig tilkobles strøm til enheden. Når enheden er tændt og opsat korrekt, bruges dit Wi-Fi netværk til at skabe forbindelse mellem Chromecast og den enhed, du ønsker at streame fra, f.eks. din smartphone. På din smartphone kan du nu vælge at streame til Chromecast med enkelt tryk - alt efter, hvilken App du benytter.

Mens du streamer til Chromecast enheden, kan du sagtens benytte din smartphone eller anden enhed, som du plejer til andre opgaver.

Historien bag Chromecast

Google Chromecast så første gang dagens lys tilbage i sommeren 2013 og mindede mest af alt om et forstørret USB stik, hvor HDMI stikket var indbygget direkte i "huset".

Chromecast version 2 kom på gaden i september 2015 og var markant forbedret på flere fronter i forhold til forgængeren. Udseendet var væsentligt ændret fra at være et "USB stik", der skulle indsættes i HDMI stikket, til at være en rund boks, hvor HDMI stikket sad i et fleksibelt kabel. Det nye design gjorde Chromecast 2 større end Chromecast 1, men Chromecast indeholdt rent teknisk en række forbedringer, herunder tre antenner, som gjorde forbindelsen en del hurtigere og ikke mindst, mere stabil, end forgængeren.

Ved lanceringen af Chromecast 2, blev en ny model målrettet mod musik også lanceret, nemlig Chromecast Audio. Denne Chromecast gjorde det muligt at streame musik direkte fra de mange musiktjenester direkte til dit musikanlæg.

Chromecast Ultra kom på markedet i november 2016 og var på mange måder revolutionerende. Med Chromecast Ultra kan du streame indhold i 4K Ultra HD og HDR, hvis dit tv understøtter disse formater.

I oktober 2018 kom Chromecast 3 på gaden med en række forbedringer til forbindelsen, stabilitet, hastigheden og brugergrænsefladen. Udseendet er stadig den runde boks med et fleksibelt kabel, men overfladen er mat sort, hvor Chromecast 2 havde en blank overflade.

Chromecast 3 har også tre antenner som den forrige udgave, men Wi-Fi forbindelsen er forbedret med Dual Band Wi-Fi-ac, der sikrer højere hastighed, og ikke mindst forbedret stabilitet under streaming.

Chromecast 3

Den nyeste Chromecast i Danmark lige nu er Chromecast 3, som er kompatibel med mere end 2.000 forskellige streamingtjenester og medier. Alle de kendte streamingtjenester er i dag kompatible med Chromecast 3, og du kan derfor streame dine yndlingsfilm, -serier og -tv fra f.eks. Netflix, HBO, DR, tv2, Viaplay, C More, Disney +, Amazon Prime og mange, mange flere.

Udover at kunne streame film, serier og tv, kan Chromecast 3 også bruges til at streame musik fra alle de kendte tjenester som f.eks. Spotify, Google Play, Tidal, Soundcloud og mange flere.

Chromecast 3 kan også bruges til at streame sport fra en lang række forskellige udbydere på markedet og kan også bruges til at afspille kompatible spil på dit tv.

Du kan se de mange forskellige muligheder her: https://store.google.com/product/chromecast_apps

Chromecast på Android og iOS

Chromecast 3 er kompatibel med både Android- og iOS-enheder. Det betyder, at du kan streame fra både Android smartphones og tablets, men også fra iPhone og iPad.

Derudover kan du bruge din computer til at streame fra. Selve "cast funktionen" er indbygget i Google Chrome browser, som er den mest anvendte browser på markedet i dag. Det betyder, at du kan streame hele dit browservindue på tv?et, hvis din computer er forbundet til din Chromecast.

Forskel mellem Chromecast 3 og Chromecast Ultra

Den primære forskel mellem Chromecast 3 og Chromecast Ultra er, at du med Chromecast Ultra kan streame indhold i 4K Ultra HD og HDR, hvor Chromecast 3 er begrænset til 1080p - også kendt som "Full HD". Chromecast Ultra har kraftigere hardware end Chromecast 3, men ellers ligner de to enheder hinanden af størrelse. Hvad angår udseendet, er Chromecast Ultra blanksort, mens Chromecast er matsort.

For at kunne udnytte 4K Ultra HD eller HDR på en Chromecast Ultra, skal du have et kompatibelt tv, der understøtter dette format. Derudover skal selve indholdet naturligvis også være lavet i 4K-opløsningen. Her er det stadig ret begrænset, hvad der findes af indhold i forhold til 1080p, men streamingtjenester som Youtube og Netflix øger hele tiden udbuddet af indhold i 4K, så der kommer hele tiden mere og mere indhold til.

For at kunne udnytte 4K Ultra HD eller HDR på en Chromecast Ultra, skal du have et kompatibelt tv, der understøtter dette format. Derudover skal selve indholdet naturligvis også være lavet i 4K-opløsningen. Her er det stadig ret begrænset, hvad der findes af indhold i forhold til 1080p, men streamingtjenester som Youtube og Netflix øger hele tiden udbuddet af indhold i 4K, så der kommer hele tiden mere og mere indhold til.

Opsætning af Chromecast 3

Opsætning af Google Chromecast 3 på dit tv, er ikke nogen uoverskuelig opgave og tager som regel ikke mere end 5 til 10 minutter. Nedenstående gennemgang tager udgangspunkt i installation med en kompatibel smartphone.

For at gøre installationen af din nye Chromecast så hurtig som muligt, skal du starte med at oprette en Googlekonto, hvis du ikke allerede har oprettet den. Det er et krav for at kunne anvende Chromecast 3 og Chromecast Ultra. Ved du ikke, hvordan du skal gøre, kan du finde hjælp her: https://support.google.com/accounts/answer/27441?hl=da

Dernæst skal du have installeret appen "Google Home" på din enhed. Du kan finde Google Home til Android her og til iPhone her.

Når der er styr på denne del, er næste step at klargøre din Chromecast til installationen.

Når du modtager din Chromecast 3 og åbner indpakningen, har du, udover selve Chromecast enheden, et strømkabel og en adapter til stikkontakten.

Start med at tilslutte din Chromecast til tv?ets HDMI stik.

Herefter tilkobler du strømkablet i Chromecast'en og sætter strømkablet i stikkontakten via den medfølgende adapter.

Tænd herefter for tv?et og vælg den HDMI indgang, som din Chromecast er tilsluttet.

Når du har fundet den rigtige indgang på tv?et, bliver du mødt af Chromecast startskærm. Her bliver du bedt om at installere Google Home appen på din enhed. Har du ikke gjort dette endnu, indtaster du blot den hjemmesideadresse, om står på tv?et og downloader appen.

Google Chromecast bruger hjemmets Wi-Fi signal til at finde din smartphone, så det er vigtigt, at dit Wi-Fi er tændt, inden du går videre til de næste steps.

Har du ikke Wi-Fi i hjemmet, kan du købe en adapter til din Chromecast, som gør det muligt at tilkoble den med kabel til dit netværk. Denne adapter finder du her: https://www.av-cables.dk/streaming-til-tv/ethernet-adapter-til-chromecast.html

Næste step er installation af Chromecast 3 på din enhed.

Når du har installeret Google Home appen på din enhed, skal du logge ind i appen og trykke på plustegnet, hvor der står "tilføj" eller "add".

Appen bekræfter herefter den Google konto, du vil benytte, og kommer med nogle få forespørgsler, som du skal acceptere for at komme videre med installationen.

Er dit Wi-Fi tændt, bør appen hurtigt kunne søge frem til din Chromecast. Når den finder et eller flere resultater, vælger du den enhed, der matcher navnet på din enhed. Den står i nederste højre hjørne på dit tv.

Når du har valgt den rigtige enhed, kommer der en kode frem på dit tv og i appen. Kode på tv og i appen skal være ens - det bekræfter, at du har valgt den rigtige enhed.

Næste step er at vælge hvor din Chromecast befinder sig i dit hjem. Da du kan have flere tv og Chromecasts i tv?et, kan du ved at bruge denne funktion korrekt, have helt styr på, hvad der skal vises på hvilket tv i hjemmet.

Næste step er at tilslutte din Chromecast til dit Wi-Fi netværk. Vælg navnet på dit netværk i appen og tryk videre. Her skal du enten indtaste koden til dit netværk. Det kan enten ske automatisk, hvis du har gemt koden på din smartphone - ellers kan det være nødvendigt at indtaste den manuelt.

(Tip: Har du problemer med at få enheden til at komme på dit Wi-Fi netværk, kan du med fordel tage et kig på vores guide til "Forbedring af hjemmenetværk". Her er masser gode råd til, hvordan du kan forbedre dit Wi-Fi signal i hjemmet.)

Når Chromecast er forbundet til dit netværk, bliver du bedt om at forbinde den til din Googlekonto igen. Det er sidste gang i processen. Når du har bekræftet din Googlekonto, vil der normalt komme en automatisk opdatering til din Chromecast.

Når opdateringen er færdig, er du klar til at bruge din Chromecast.

Kom i gang med at bruge Chromecast

Hvordan kommer jeg i gang med at bruge Chromecast?

Når der er styr på installationen af din Chromecast på dit netværk, er det blot at vælge en kompatibel app og trykke på "Cast" ikonet i appen:

Herefter skal du vælge hvilken Chromecast der skal castes til, og så er du klar til at se den valgte film, serie, sportsbegivenhed eller andet på dit tv.

Hver app er bygget forskelligt, så "Cast" knappen findes forskellige steder. Er du i tvivl om, hvordan du skal bruge det i netop din installerede app, kan du med fordel tjekke supporten for den valgte app. Der er som regel forskellige guides, der forklarer dig, hvordan du skal gøre.

Har du problemer med installationen af din Chromecast, eller oplever du problemer under brugen af din Chromecast, kan du med fordel søge hjælp hos Googles support til Chromecast.

Oplev det nye Google TV

I 2020 introducerede Google det nye Google TV. Hvor det oprindelige Chromecast blot var en skærm med billeder, hvortil man kunne streame film og serier fra sin smartphone eller tablet, er det nye og innovative Google TV meget mere end det. Google TV kan nemlig styres via en smart og brugervenlig fjernbetjening, og denne brugerflade giver dig mulighed for at mixe alle dine streamingtjenester, så samtlige af dine abonnementer er samlet ét sted – let og overskueligt. Med Google TV bliver det altså ikke meget smartere eller nemmere at se TV, især for dig, der ikke i forvejen ejer et Smart TV. Find dit nye Chromecast med Google TV hos os i dag.

Brug for hjælp til Chromecast?

Vi håber dette blogindlæg har gjort dig klogere på, hvad en Google Chromecast er, hvordan den fungerer og hvordan du skal komme i gang med at bruge den.

Har du spørgsmål til Google Chromecast 3 eller Ultra, er du naturligvis velkommen til at spørge vores support til råds. Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig med dine spørgsmål.