Bilkamera/dashcam

Hvad bruges et bilkamera/dashcam til?

Et bilkamera, også kaldet et dashcam (kort for dashboard camera), er et lille kamera, som monteres i bilen for at optage, hvad der sker på vejen foran (og evt. bagud). Hensigten med et bilkamera er at kunne give chaufføren ro på, hvis der skulle ske noget uventet på vejen, som skal indberettes til politi eller forsikringsselskab. I så fald vil videoovervågningen kunne benyttes til at gengive præcis, hvad der skete. F.eks. i tilfælde af færdselsuheld, ville videoen kunne benyttes til at udpege hvem, der forårsagede uheldet.

Hvordan virker et bilkamera?

Et bilkamera placeres typisk i bilens forrude (kan også placeres i bagrude). Kameraet er udstyret med en bred linse, som giver et stort synsfelt (typisk 120-140 grader).

Video lagres på et hukommelseskort (Micro SD), så man selv kan vælge, hvor meget film der skal kunne lagres.

De fleste bilkameraer har en optageløkkefunktion, som gør, at de optager hen over de ældste optagelser, når hukommelseskortet er fyldt op. På denne måde undgår man at misse en vigtig optagelse, hvis bilkameraet skulle løbe tør for plads.

Mange bilkameraer kommer også med G-sensor funktion. Denne registrerer pludselige, hårde opbremsninger, som f.eks. under et sammenstød, og gemmer den optagne video et sikkert sted, hvor det ikke kan blive overskrevet.

Videooptagelsens kvalitet

Opløsningen af et bilkamera vil variere imellem modeller. Typisk giver de dyrere kameraer en højere opløsning end de billige, hvilket giver bedre muligheder for at fange alle detaljerne fra optagelsen (f.eks. nummerplader).

Man skal dog være opmærksom på, at video i højere kvalitet også kræver meget mere plads. Så er man interesseret i en højere opløsning, bør man også overveje et større hukommelseskort.

Typiske videoformater, du finder i bilkameraer, er:

  • HD (720p)
  • Full HD (1080p)
  • 2K QHD (1440p)
  • 4K UHD (2160p)

Montering og tilslutning af bilkamera

Et bilkamera monteres meget let med den medfølgende sugekop eller klistertape. Er man ikke interesseret i at have bilkameraet med på alle ture, kan det være en god ide at vælge et bilkamera med en sugekop.

De fleste kameraer er lavet til at sidde i forruden, men nogle modeller (Rear) er designet til at sidde i bagruden. Er man interesseret i at have bilkameraer i både for- og bagrude, skal man være opmærksom på, om der er nok stik til at tilslutte disse.

Tilslutning til strømforsyning fra bilen foregår primært over USB-port eller via et cigarstik. Kræver kameraet USB-tilslutning kan en 12V til USB-lader benyttes.

Ekstra funktioner

Visse bilkameraer kommer med ekstra funktioner, som kan gøre det lettere at optage.

Nattekamera gør det muligt at optage med IR, så du ikke er afhængig af, om der er dagslys.

Genopladeligt batteri sørger for, at du kan optage, selvom bilen holder stille og ikke leverer strøm til bilkameraet. Derved er kameraet i stand til at optage, hvis der skulle ske noget, imens bilen holder stille på en parkeringsplads.

Wi-Fi tillader kommunikation imellem andre enheder, der er tilkoblet Wi-Fi eller internet. Du kan f.eks. overføre videooptagelser til din smartphone eller computer uden at skulle tilkoble hukommelseskortet til disse. Visse bilkameraer kan også via Wi-Fi tilgås og styres med en app.

GPS-tilslutning kan tilføje informationer om hastigheder og lokation på bilkameraets optagelser.

Bevægelsesregistrering tænder for bilkameraet, når bilen bevæger sig. På den måde undgår du at glemme at tænde for kameraet.