Displayport kabel

Hvad er DisplayPort ?
DisplayPort er en forbindelsesteknologi, der er universel anvendelig og standardiseret af VESA (Video Electronics Standards Association). Det er en digital grænseflade til overførsel af video og lydsignaler.



I modsætning til HDMI, der hovedsageligt anvendes til tv- og multimedieenheder som videoprojektorer, spilkonsoller og dvd-afspillere, er DisplayPort hovedsagelig brugt inden for it-teknologi, ved pc systemer og PC displays.

DisplayPort tilbyder mere avancerede funktioner end nogen anden digital grænseflade. Teknologien er udviklet for at erstatte ældre standarder som DVI og VGA. DisplayPort åbner op for nye muligheder inden for computere, digitale skærme og underholdningsorienteret forbrugerelektronik. DisplayPort kaldes fremtidens standard, der allerede er tilgængelig i dag.

DisplayPort versioner.

DisplayPort standarden er siden standardens begyndelse blevet tilpasset og udviklet. Der findes derfor i dag flere DisplayPort versioner på markedet.

Version 1.0.
For første gang i maj 2006 udgives standardens specifikation af VESA.

Version 1.1
I april 2007 er den første version udviklet. DP 1.1 tillader dataoverførsel med to forskellige datahastigheder (HBR og RBR: High Bit Rate og Reduced Bit Rate). Den maksimale overførselshastighed ved brug af alle ledere og med et kabel på op til 2 meter er 8,64 Gb/s. Det er stærkt nok til HDTV og større skærme. Versionen understøtter HDCP 1.3 (High-bandwidth Digital Content Protection) samt DPCP (DisplayPort ? Content Protection). I denne version lanceres også Dual-Mode DisplayPort (forkortet: DP ++)

Version 1.2
DP 1.2 offentliggøres i december 2009. En vigtig forbedring er en øget dataoverførselshastighed på op til 17,28 Gb/s, når alle ledere er i brug. For første gang understøttes 4K Ultra HD opløsning samt MST (Multi Stream Transport). MST giver mulighed for flere videostrømme uafhængigt af hinanden, samt mulighed for at forbinde flere skærme ved "daisy chaining", via blot et enkelt DisplayPort stik.

Version 1.3
I denne version som er godkendt i september 2014 øges datahastigheden pr. leder igen. Nu kan helt op til 25,92 Gb/s overføres. På samme måde er brugen af ??flere 4K Ultra HD / 3840 x 2160 pixel eller WQXGA-skærme via MST mulig. Takket være integrationen af ??"4:2:0 chroma-subsampling" er understøttelsen af ??de kommende UHD skærme (8K / 7680 x 4320 pixel) muligt. Dual-mode (DP++), som oprindeligt blev implementeret i 2007, ændres så den passer til HDMI- og DVI-adaptere med 4K Ultra HD-opløsning (HDMI 2.0) og HDCP 2.2 kopibeskyttelse.

Version 1.4
I marts 2016 introduceres nyeste version, der faktisk ikke giver en øget dataoverførselshastighed, men derimod giver nogle videreudviklet funktioner. Display Stream Compression 1.2 (DSC) giver en tredobbelt komprimeringshastighed, der siges at være "visuelt tabløs". Det betyder at en gennemsnitlig forbuger, under typiske forhold ikke vil opleve nogen forskel mellem et komprimeret, og et ukomprimeret billede eller en video.

DSC gør det muligt at håndtere 8K / 7680 x 4320 pixels og HDR samt 4K / 3840 x 2160 pixels og HDR. To yderligere forbedringer i DP 1.4 er fremadrettede fejlkorrektion, der reducerer transmissionsfejl og udvidelsen af ??lydkanalerne til 32.

Version 2.0
I juni 2019 løftes sløret så for den nye DisplayPort 2.0, der endnu engang udvikler standarden for både opløsning og opdateringshastighed. Sammenlignet med DisplayPort 1.4 har den nye standard næsten tre gange så stor båndbredde som den tidligere version. Der er nemlig tale om en forøgelse fra 32.40 til 80.00 Gbit/s. I tillæg hertil har den nye DisplayPort 2.0 også en samlet datahastighed på 77.37 Gbit/s.

Dette giver helt nye muligheder for skærmopløsning, opdateringshastighed, HDR-støtte ved højere opløsninger og setups med flere skærme tilknyttet. DisplayPort 2.0 understøtter nemlig skærmopløsninger på op til 16K (for en enkelt skærm) med HDR på 60Hz, såfremt der benyttes DSC. Samme metode giver også mulighed for køre to skærme med 8K og HDR på 120 Hz og tre skærme med 10K med HDR på 60 Hz. I alle tilfælde kan opløsningen reduceres for at opnå højere opdateringshastighed.

Maksimal opløsning:

15360 × 8640 / 60 Hz (med DSC)

Og

7680 × 4320 / 120 Hz (med DSC)

Og

10240 × 4320 / 60 Hz (med DSC)



Mini DisplayPort.
Mini DisplayPort er en mindre version af DisplayPort stikket og er elektronisk 100% kompatibel med DisplayPort. Mini DisplayPort blev lanceret af Apple i oktober 2008. Mini DisplayPort findes i dag kun på ældre Mac.

DisplayPort og USB Type-C.
Flere mobile enheder som smartphones, laptops eller tablets bliver udstyret med USB Type-C stikket. DisplayPort er ikke en USB protokol, og DisplayPort teknologien blev også udviklet til helt andre formål end USB Type-C teknologien. Men under udviklingen af af USB-C interfacet, blev der lagt meget vægt på at standarden skulle kunne overføre DisplayPort signaler. Derfor blev en såkaldt "DisplayPort Alternate mode" funktion implementeret.

"DisplayPort Alternate mode" er standardiseret af VESA. Enheder med USB-C stik som understøtter DisplayPort Alternate mode, kan derfor håndtere DisplayPort signaler. Der skal blot bruges en adapter som går fra USB-C til DisplayPort stik.