Få mest muligt ud af massage guns

Få mest muligt ud af din massage gun - husk dette inden køb

Den helt rigtige massage gun kan for alvor være én af de gaver, som bliver ved med at give - hvis du vel at mærke får købt den rigtige model. Derfor kan du med fordel læse med her, hvor vi vil gøre dig opmærksom på 4 ting, som kan være med til at give dig det største udbytte af din massage gun.

Det rigtige design og den rigtige størrelse

Vælger du først at investere i en massage gun, skal den også gerne være så nem og ligetil at bruge som muligt - og her betyder designet og størrelsen faktisk en del. Læg derfor mærke til, hvordan din kommende massage gun er udformet. Er den nem at holde? Også når det er musklerne på baglåret, som du skal massere? Det nytter ikke noget, at du har en massage gun med smarte funktioner i massevis, hvis du ikke kan betjene den selv, fordi den er for tung eller uhandy.

Fordelene ved høj brugstid og lav opladningstid

Mange af de gode massagepistoler på markedet er genopladelige, hvilket fritager dig for gentagne batteriskift. Når din massage gun er genopladelig, er der særligt to ting, du skal være opmærksom på inden køb. Hvad er brugstiden? Og hvad er opladningstiden? Vælger du en massage gun med en brugstid på omkring 4-6 timer og en opladningstid på omkring 4 timer, går du ikke helt galt i byen. Det skal dog siges, at brugstiden - som med alt andet - afhænger af, hvordan du bruger massagepistolen. Kører du med højeste intensitet hele tiden, vil brugstiden naturligvis være kortere, end hvis du kører på laveste intensitetsniveau.

Hastighed og intensitet varierer fra model til model

Vi fortsætter med at tale om hastigheder og intensitet, for det er endnu ét af de punkter, hvor de forskellige massage guns virkelig adskiller sig fra hinanden. Mange af modellerne på markedet har flere massagehastigheder og intensitetsniveauer, og det er for alvor med til at afgøre, hvor alsidig din massagepistol er. Som udgangspunkt kan man sige, at de høje hastigheder og intensiteter er oplagte til de store muskelgrupper, imens de lavere hastigheder og intensiteter er bedre til de mindre muskelgrupper. Du vil sandsynligvis også opleve, at det er rarere med en massage i lav intensitet på de områder, hvor musklerne er ømme – f.eks. efter træning. Under alle omstændigheder er det en klar fordel at have noget at vælge mellem.

Massage guns med medfølgende tilbehør

Er du klar til at give lidt ekstra for din nye massage gun, så er en af fordelene ved at vælge en dyrere model, at der ofte følger ekstratilbehør med, som er med til at øge alsidigheden yderligere. Noget af det hyppigst sete ekstratilbehør er for eksempel forskellige massagehoveder. Massagehovederne er med deres forskellige størrelser og udformninger designet til at kunne ramme alle muskelgrupper - store som små - bedst muligt, og forventer du at bruge din nye massage gun meget, kan de medfølgende massagehoveder være værd at gå målrettet efter.

Stor valgfrihed i købet af din nye massage gun

De 4 vigtige ting, som vi har været igennem her, er ikke svære at forene i én massage gun - især ikke hvis du køber den her hos Av-Cables.dk. Her finder du nemlig et bredt udvalg af massage guns med et varierende antal funktioner, og de lave priser går igen over hele paletten!