PC gamer setup

I guiden herunder vejleder vi dig i forhold til at finde frem til det helt rigtige udstyr til dit PC gamer setup. Her er det første og bedste råd at vælge udstyr ud fra dine evner og erfaringer som gamer og dit individuelle budget. Hvis du er ny i gamet, kan du blive lige så glad for lidt billigere udstyr, mens du som hardcore gamer sjældent vil gå på kompromis med kvaliteten og de ekstra millisekunder, det rette tilbehør vil kunne give dig. Vi hjælper dig med alt fra indretningen af din gamer hule og streaming setup til valg af skærm, mus og tastatur.

Skab de rigtige rammer

Du kan dykke ned i vores guide til selve udstyret længere nede i guiden, men her vil vi først og fremmest dykke ned i at skabe de rette rammer omkring gamingen med en behagelig gamer stol og et ordentligt gamer skrivebord. Her gælder for begge dele, at det er vigtigt at sidde behageligt samt i en stol og ved et bord, der er justerbare, så du ikke ender med at få ondt i ryggen efter mange timers gaming. Derudover bør du vælge et bord, der passer til rummets størrelse, så du har god plads til at rulle rundt på stolen. Flere gamer borde fås desuden med kopholder og indbygget musemåtte, hvilket er med til at gøre oplevelsen endnu mere behagelig. Undgå desuden at ridse gulvet med kontorstolen eller undgå buler i gulvtæppet med en gulvmåtte. Dermed slipper du for unødige forstyrrelser, mens du sidder og spiller.

Vælg den rigtige PC og en skærm af god kvalitet

Når du vælger en PC, er det vigtigt at vælge en type med en processor, der er i stand til at håndtere de mest krævende spil. Vælg hellere en lidt større processor og et lidt bedre grafikkort end det, du som minimum har brug for, da du dermed også er fremtidssikret i forhold til nye spil. Med en kraftig processor, har du også brug for et PC kabinet med et ordentligt kølesystem, så din computer ikke overopheder. Her er det muligt at vælge mellem modeller med en køleplade, blæser eller et flydende kølesystem. Når du skal vælge en skærm til dit gaming setup, bør du vælge en type med hurtig opdateringshastighed samt forbedret farvenøjagtighed og responstid. Det giver et jævnt og skarpt billede og dermed den bedst mulige gamer oplevelse.

Få en kortere responstid med gamer mus og tastaturer

Når du gamer, er især musen og tastaturet vigtige elementer, da det ofte handler om at have en hurtig reaktionsevne. Her kan selv millisekunder være afgørende, og derfor er det en god investering for eksempel at vælge en gamer mus af høj kvalitet. Her vil mange dedikerede gamere vælge en kablet mus, da du dermed undgår risikoen for, at din trådløse mus mister forbindelsen undervejs. Med en bungee mus undgår du desuden, at kablet fra musen kommer i vejen, mens du spiller. Der er desuden mange muligheder, når det kommer til at brugerdefinere musens vægt, programmere knapperne og indstille musens LED-belysning. På samme måde er det muligt at vælge tastaturer med lys, hvor du blandt andet kan vælge mellem et tastatur med membran eller mekaniske switches. Her vil mange garvede gamere sandsynligvis vælge mekaniske taster, da dette giver tastaturet en lidt kortere responstid.

Headset og controller ? Find det helt rigtige gamertilbehør

Lyden er noget af det, der for alvor er med til at sætte stemningen, når du sidder og gamer, og derfor anbefaler vi også at vælge et gamer headset, der er behageligt at have på samtidigt med at det giver en god lydoplevelse. Flere headsets fås også med en indbygget mikrofon, hvis du har behov for at kommunikere med dine med- eller modspillere undervejs. Nogle gamere foretrækker at få spillet helt ud i rummet med en PC gamer højttaler, der kan give en unik lydoplevelse. For at leve sig ekstra meget ind i spillet, kan det ved nogen typer spil også være en fordel at spille med en controller eller et joystick i stedet for den klassiske mus.

Gamer streaming setup

Drømmer du om at streame dine gaming præstationer til et online publikum? Hvis du ønsker at streame dine spileventyr fra din spillekonsol, har du først og fremmest brug for et video capture card, som du kan sætte i din konsol. Herefter sender capture-kortet videooptagelserne videre til din computer, hvorfra du kan uploade dem til dine fans. Hvis du i stedet ønsker at streame spil fra din computer, er det lidt lettere at komme i gang. Her kræver det en mikrofon af god kvalitet, så der ikke bliver noget knas med lyden, samt et streaming webcam, der kan optage video af dig, mens du spiller. Derudover kan det være en god ide med en ekstra monitor udover den, du normalt bruger til gaming, hvor du har mulighed for at styre streamingsoftwaren. Til forskel fra gamer skærmen stilles der ikke nogen særlige krav til skærm nummer to. Sidst men ikke mindst bør du huske at bruge høretelefoner, så dine fans ikke hører genklangen af spillets lyde gennem mikrofonen.

Er du klar til at købe dit nye PC gamer setup?

Vi håber du fik svar på alle dine spørgsmål, når det kommer til at vælge det helt rigtige udstyr til dit PC gamer setup. Hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål til produkterne eller udvalget, er du altid velkommen til at kontakte os på +45 88 70 40 86 eller info@av-cables.dk.