Guide: Brændeovns ventilator

Guide: Derfor er det helt uundværligt med en brændeovns ventilator til din brændeovn

Er du én af mange danskere, som har en brændeovn i hjemmet, bør du læse videre her. Brændeovne er nemlig flotte og hyggelige, men de er sjældent de bedste eller mest økonomiske varmekilder til et hjem. Derfor se vi lidt nærmere på brændeovns ventilatoren, som er et lille og simpelt middel til at udnytte din brændeovn meget bedre, spare penge og opnå et bedre indeklima. Læs med her og bliv klogere på de vigtigste ting omkring brændeovns ventilatorer.

Hvad er en brændeovns ventilator, og hvor skal den placeres?

Helt grundlæggende er en brændeovns ventilator en ventilator, som du placerer på selve din brændeovn, hvorefter den cirkulerer den varme luft fra brændeovnen rundt i rummet. Bruger du din brændeovn som delvis varmekilde, giver det enormt god mening at investere i en brændeovns ventilator. Brændeovne bliver nemlig rigtig varme, men er ikke ret gode til at cirkulere varmen rundt. Derfor er det helt genialt med ventilatoren, som nemt - og helt uden brug af strøm - øger brændeovnens effekt.

En brændeovns ventilator drives af varme, og du skal derfor hverken bruge strøm, ledninger eller batterier. Den registrerer varmen fra brændeovnen og starter op, når temperaturen når et vist niveau. Af den grund er det ikke ligegyldigt, hvor du placerer ventilatoren. Den skal stå på en plan overflade på brændeovnen, så hele blæserens underplade har kontakt til brændeovnen. Ellers kan den nemlig ikke registrere temperaturen korrekt.

De største fordele ved en brændeovns ventilator

Som nævnt tidligere er der rigtig mange fordele ved at investere i en brændeovns ventilator til hjemmet, og her skal vi se lidt nærmere på de væsentligste af dem. Bruger du brændeovns ventilatoren rigtigt, kan du nemlig både spare penge på flere områder samt opnå et bedre indeklima i hjemmet! Alt dette ved at købe en varmeblæser til brændeovn - som endda ikke kommer til at koste dig ret meget.

Bedre varme

Som vi var inde på tidligere, kan en brændeovn generere rigtig meget varme, men den er ikke ret god til at fordele varmen, og af den grund fungerer brændeovne ikke ret godt som varmekilde i almindelige hjem. Investerer du i en brændeovns ventilator, vil den øge brændeovnens effekt ved at cirkulere den varme luft rundt i rummet. På den måde vil selv større rum føles varme langt hurtigere end uden en ventilator, og du vil endda opleve, at du skal bruge mindre brænde til at opvarme bedre og hurtigere.

Miljøbevidst

Bruger du en brændeovns ventilator sammen med din brændeovn, gør du endda også miljøet en tjeneste. Du opnår nemlig en meget mere effektiv varme uden at bruge mere energi, og det er noget, som batter. Det virker måske ikke som noget særligt i det store hele, men mange bække små gør stor å.

Ingen strøm eller batteri

En anden af de rigtig markante fordele ved en brændeovns varmeblæser er, at den hverken bruger strøm eller batterier. Ventilatoren starter simpelthen automatisk op, når den registrerer varmen fra brændeovnen, og så slukker den igen, når den registrerer, at temperaturen falder. Det er enormt smart, og det kræver ikke noget som helst af dig. Du skal ikke engang tænke over at tænde eller slukke.

Et optimeret indeklima

Det faktum, at en brændeovns ventilator cirkulerer varmen fra brændeovnen, gør naturligvis, at varmen i dit hjem bliver mere ensartet, og udover, at det er rart, så er det også meget bedre for indeklimaet. Du opnår ikke et sundt indeklima i et hjem, hvor nogle rum er meget varme og andre meget kolde. Alene det at temperaturen bliver mere ensartet i dit hjem, vil optimere indeklimaet betragteligt.

Spar penge

Det sidste punkt vi skal omkring, er typisk det, som skaber størst glæde. Det er nemlig rigtig mange penge at spare, når du først har investeret i varmeblæseren. Du sparer penge på brænde, fordi hver eneste brændekævle rækker længere, når varmen bliver cirkuleret ud via brændeovns ventilatoren. Du kan måske skrue lidt ned for radiatorerne eller gulvvarmen andre steder i huset, når du varmen fra brændeovnen optimeres, og så sparer du også penge der. Alene det at du kan få et varmere hjem uden at skulle bruge penge på hverken strøm eller batterier, vil i høj grad kunne mærkes på pengepungen.

Overvej følgende punkter, inden du investerer i en brændeovns ventilator

Der findes mange forskellige brændeovns ventilatorer på markedet, og derfor er det også en god idé at have lidt god viden i bagagen, når du leder efter den optimale ventilator for dig. Helt grundlæggende er der 4 væsentlige punkter, som du bør være opmærksom på for at ende med den rigtige ventilator.

Støj

Når du undersøger markedet for brændeovns ventilatorer, vil du måske lægge mærke til, at der ved nogle af modellerne, står angivet, at ventilatoren er særligt støjsvag. Der er nemlig nogle af modellerne - nogle gange de lidt dyrere af slagsen - som er mere støjsvage end andre. Afhængig af hvor centralt placeret din brændeovn er i dit hjem, kan netop dette med støjen være noget, som du skal overveje.

Design

Et andet vigtigt punkt på din liste med overvejelser er designet på brændeovns ventilatoren. Den kommer trods alt til at stå fremme på din brændeovn og igen - afhængig af hvor din brændeovn står i hjemmet, kan det være rart at lede lidt længere og så finde en ventilator, som ser pæn ud og ikke forstyrrer æstetikken i dit hjem.

Pris

Nu til det, som for mange er det vigtigste; nemlig prisen. Brændeovns ventilatorerne kommer i forskellige prisklasser, og i langt de fleste tilfælde følger ventilatorens ydeevne med prisen. Du skal derfor gøre op med dig selv, hvor mange penge du er villig til at ofre på ventilatoren. Du skal have in mente, at du på sigt kommer til at spare penge igen, så din investering i brændeovns ventilatoren er i virkeligheden en investering, som trækker længere tråde end som så.

Holdbarhed og effektivitet

En sidste ting du skal være opmærksom på, er hvor meget varme den pågældende ventilator kan klare. Der er nemlig forskel på, hvor varme forskellige brændeovne bliver, og det er klart, at din brændeovns ventilator skal kunne matche det. Undersøg derfor hvor varm din brændeovn kan blive, inden du beslutter dig for, hvilken ventilator du skal have.

Der er også forskel på, hvor varm brændeovnen skal være, før ventilatoren starter af sig selv. Og igen er der forskel på, hvor meget luft de forskellige modeller kan flytte.

Køb den rigtige brændeovns ventilator hos Av-Cables.dk og spar mest muligt

Er du blevet overbevist om, at en brændeovns ventilator er en god idé, kan det godt betale sig at købe den her hos Av-Cables.dk. Først og fremmest finder du et godt udvalg til rigtig skarpe priser. Derudover finder du modeller af ventilatorer, som er af så god kvalitet, at der virkelig er penge at spare for dig.

Går du derfor efter en brændeovns ventilator, som matcher din brændeovns varmeniveau, som kan flytte meget luft, som er støjsvag, og som har et pænt design, så er der rigtig gode chancer for, at du med ro og glæde i sindet kan spare rigtig mange penge på både brænde og varme fremadrettet.

Se vores udvalg af brændeovns ventilatorer hos Av-Cables.dk allerede i dag!