Guide til SD kortlæser

Guide til SD kortlæser – alt du skal vide

SD kort er en af de foretrukne enheder til at lagre data på små elektroniske apparater (mobiltelefon, tablet, kamera, osv.). De fleste computere og lignende har dog sjældent nogen let måde at tilslutte SD kort med. Her giver eksterne SD kortlæsere en meget simpel og billig løsning på dette problem. Der er dog nogle tekniske ting, som du bør overveje, før du køber en SD kortlæser.

Nedenunder gennemgår vi nogle af de vigtigste overvejelser:

Hvad er en SD kortlæser?

Stort set alle SD kortlæsere i dag er små og lette enheder. Typiske modeller er på størrelse med en USB-pen og lavet til at indsætte et enkelt SD kort. Disse er utroligt lette at have med på farten, da de stort set intet fylder. Derudover findes modeller, som kan tilsluttes flere SD kort, eller som udover SD kort tilslutning, har indgange til USB-enheder.

SD kortlæseren tilsluttes til din computer via USB i den ene ende og et SD kort indsættes i den anden ende. Der skal ikke installeres nogen form for software for, at SD kortlæseren fungerer. Den skal blot tilsluttes.

Hvad skal du overveje hos din SD kortlæser?

De forskellige SD kortlæsere adskiller sig hovedsageligt fra hinanden på to måder: Den første er hvilken type af SD kort, som du har mulighed for at tilslutte. Den anden er typen af USB, som skal tilsluttes din computer eller anden enhed.

SD kort kommer i tre forskellige størrelser, Full SD, mini SD og micro SD. Det er vigtigt, at du overvejer hvilken type af SD kort, som din kortlæser skal benyttes til. De fleste SD kortlæsere er multikompatible, så de kan benyttes til både Full SD og micro SD, men nogle få passer kun til én af typerne. SD kort findes også i flere typer af standarder, som afgøres af deres kapacitet:

  • SD (128 MB til 2 GB)
  • SDHC (4 GB til 32 GB)
  • SDXC (32 GB til 2 TB)

En SD kortlæser fungerer med alle typer af standarder. Vil du vide mere om de forskellige typer af SD kort, så kan du læse vores guide om SD kort.

SD kortlæserens USB-tilslutning til din computer kommer i tre typer:

USB 2.0 og USB 3.0 er kompatible, så en SD kortlæser med én af disse vil passe til begge typer. Et USB-C 3.1 har et ovalt symmetrisk stik, som kræver en USB-C port. Skal du overføre store mængder af data fra dit SD kort til din PC, så tilbyder USB 3.0 og 3.1 hurtigere overførselshastigheder.

Hastighedsklasserne af SD kort

SD kort er kategoriseret i hastighedsklasser, som angiver hvor hurtigt, filer kan overføres til og fra SD kortet. Overordnet er der tre hastighedsklasser:

  • Original Speed Class
  • Ultra High Speed Class (UHS)
  • Video Speed Class

Original Speed Class angives med en talbedømmelse (C2, C4, C6 og C10), som viser hvor hurtig, i megabytes per sekund (MB/s), den minimale garanterede overførselshastighed på SD kortet er.

UHS beskriver overførselshastigheden, rettet imod 4K optagelse. Denne angives i to kategorier, U1 (minimum 10 MB/s) og U3 (minimum 30 MB/s).

Video Speed Class understøtter 4K og 8K video dataoverførsel. Hastigheden angives som et V efterfulgt af et tal (V6, V10, V30 og op til V90), hvor tallet viser SD kortets minimumshastighed i MB/s.

Har du ubesvarede spørgsmål omkring SD kortlæsere eller SD kort, så sidder vores kundeservice klar til at hjælpe dig på bedste vis. Du finder vores kontaktinformationer her.