Guide til smart home termostater

Guide til smart home termostater – besparelser og optimale temperaturer

Vi lever i den digitale tidsalder, og efterhånden kan alt styres via telefonen - det gælder også dine radiatorer derhjemme. Med en smart home radiatortermostat er der rigtig mange fordele, som du lynhurtigt vil få gavn af. Det drejer sig både om din egen komfort, men du kan rent faktisk også spare en hel del penge.

I denne guide ser vi lidt nærmere på smart home termostaterne; hvad de kan, og hvorfor de er smarte. Når du er igennem guiden, føler du dig forhåbentligt klædt godt på til at vælge hvilken termostat, du skal investere i.

Helt kort om den smarte termostat

På mange måder er den ”gammeldags” radiatortermostat ret smart i sig selv; med et enkelt drej kan du justere temperaturen i dit hjem, mere eller mindre som du ønsker. Nu har teknologien imidlertid udviklet sig yderligere, og nu behøver du ikke engang at rejse dig fra sengen for at justere temperaturen derhjemme. Du behøver faktisk ikke engang at være hjemme. Med en smart home termostat kan du justere temperaturerne i hjemmet fra din telefon, uanset hvor du er. Termostaterne passer til mange radiatorer, og du udskifter blot den smarte termostat med den nuværende.

Fordelene ved en smart home termostat

Vi danskere er som udgangspunkt ret glade for at styre ting over vores telefon. Det er nemt, det hele er samlet ét sted, og så får vi måske også nogle nemme point, når vores gadgets bare spiller. Når det er sagt, er der rent faktisk virkelig mange fordele ved lige netop denne smart home-løsning.

Du sparer penge

Èn af de helt store fordele ved smart home termostaten er, at du kan nøjes med at varme de rum op, som du bruger - når du bruger dem. Du slipper altså for unødig opvarmning og dermed for at smide penge ud ad vinduet. Helt konkret kan du sætte system i dit varmeforbrug og lade appen gøre arbejdet for dig. Indstil termostaten til at skrue ned for temperaturen om natten og til at skrue ned for varmen, når du er på arbejde. Du kan spare mere, end du tror!

Du kan indstille temperaturen på forhånd

Dette punkt hører på mange måder ind under det forrige; nemlig det økonomiske aspekt - det taler dog også meget til din komfortable side. Forestil dig, at du er taget på weekendtur, og imens du har været hjemmefra, er temperaturerne steget markant. Via din app på telefonen kan du således skrue ned for radiatorerne, så der er en dejlig sval temperatur at komme hjem til.

Smarte sensorer

Et andet rigtig smart aspekt ved smart home termostaterne er sensorerne. De registrerer nemlig, om der pludselig er åbnet vinduer eller døre, og så kan de derefter skrue ned for varmen, så den ikke fiser ud. Igen sparer du penge og opvarmer på en smart måde.

Børnesikring

Der er tænkt på hele familien i opbygningen af dette produkt. Der er nemlig indtænkt en børnesikring, så du ikke skal være bekymret for, at dine børn render rundt og drejer på termostaterne, uden at du lægger mærke til det. Det er i vores optik én af de løsninger, som er prikken over i?et.

Stemmestyring

Endnu en smart feature ved smart home termostaterne er, at du kan stemmestyre dem. Du behøver altså ikke engang at have telefonen mellem hænderne for at regulere temperaturen; du skal bare åbne munden. Uanset om du kører over Google Assistant, Apple HomeKit eller Amazon Alexa, findes der kompatible løsninger, og stemmestyringssystemet virker nemt og bekvemt.

Mulige tilkøb

Når du først er i gang med smart home termostaterne, er det nemt at opjustere og købe til. Er du startet småt med en basispakke, kan du efterfølgende tilkøbe enkelte termostater til de rum, du mangler. Du kan naturligvis også købe det hele på én gang med en større pakke. Selve termostaterne har forskellige design afhængigt af, hvilket mærke du køber. Det æstetiske aspekt kan derfor være én af de afgørende faktorer for, hvilken model du ender med at købe.

Nu har vi været igennem de mest væsentlige punkter, når det kommer til smart home termostater. Én ting kan vi meget hurtigt slå fast - du kommer til at spare penge! Du gør det derudover også enormt nemt for dig selv at holde optimale temperaturer derhjemme, og det skal man altså ikke kimse ad. Det kan endda også være, at du bliver mere bevidst om dit og familiens varmeforbrug, når du ”har det i hænderne” via appen på en helt anden måde end med gammeldags radiatorsystemer.

Se nærmere på de tilgængelige modeller, og find den perfekte til dit hjem.