Guide til udendørsbelysning

Vælg den rigtige udendørsbelysning

Her på siden giver vi dig et overblik over de muligheder, som findes indenfor udendørsbelysning, så du kan finde frem til den løsning som passer til dig. Vi kommer blandt andet ind på:

  • Udendørs lyskæder og projektører
  • Lamper med sensor og solceller
  • Insektlamper
  • Campinglanterne


Udendørs lyskæder og projektører kan skabe den perfekte hygge

Det er ikke kun i juletiden, at udendørs lyskæder kan hænges op i haven. Flere og flere sætter lyskæder op, som hænger permanent i deres have eller på deres terrasse.

Udendørs lyskæder med LED-pærer kræver meget lidt strøm, kan fås i forskellige farver og findes i mange forskellige længder. Du har mulighed for at vælge imellem lyskæder med varm hvid, kølig hvid og med flerfarvede LED, så du kan skabe den rette stemning. De hvide LED-lyskæder passer perfekt til de hyggelige stunder, imens de flerfarvede lyskæder kan hænges op til sommerhavefesten. Hos nogle modeller findes også tilhørende fjernbetjening og/eller timer, som gør det let at styre, hvornår dine lyskæder er tændte og slukkede.

LED-projektører er ideelle til at oplyse større områder af dine udendørsarealer. Vil du gerne kunne sidde ude på din terrasse til de sene timer og stadig have mulighed for at se dem, du sidder derude med, så er dette en rigtig god løsning. Derudover fungerer LED-projektører perfekt til at oplyse garager og udendørs værksteder i de mørke timer.

Solcellelamper og sensorlamper

Skal du gøre det let for dig selv, så er udendørs solcellelamper og sensorlamper måden at oplyse dine udendørs områder.

Solcellelamper oplades af solens stråler, så du ikke behøver at udskifte batterier. De fleste modeller er også udstyret med sensorer og kræver dermed minimalt arbejde fra din side. Solcellelamperne skal blot opsættes, indstilles efter dit behov, og så kører de derfra af sig selv.

Sensorlamper kan monteres på vægge og andre overflader. Herfra tænder de for lyset, når de registrerer bevægelser foran lampen. Disse er perfekte til udendørs garager og skure, hvor det er nødvendigt med lys sent på aftenen. Lamperne fås med forskellige lumen, så du kan finde én med den lysstyrke, der passer bedst til dit formål.

Batteridreven udendørsbelysning

Vil du gerne undgå at trække ledninger i din have eller på din terrasse, så fås flere typer af udendørsbelysning som batteridrevne modeller.

Vores udvalg af sensorlamper er alle helt batteridrevne. Disse benytter LED, som har et meget lavt strømforbrug og kan holde i mange dage før batterierne behøves at skiftes.

Mange af vores udendørs lyskæder findes også med batteri, hvilket gør det meget let at flytte rund på disse i haven.

Vores camping lanterner er også alle batteridrevne og kan derfor meget let flyttes rundt eller tages med på farten, når der er brug for en lille hyggelig mobil belysning.

Stort set alt den ovennævnte batteridrevne belysning kører på AA batterier. Har du brug for andre typer af batteri så som genopladelige batterier og tilhørende batteriopladere, har vi et stort udvalg af disse.

Insektlamper eliminerer myg og andre insekter

Én af de ting, som kan spolere en hyggelig aften ude på terrassen, er en sværm af myg og andre insekter.

Her kan en insektlampe sørge for at tiltrække og fjerne de trælse dyr. En insektlampe udsender UV-lys, som myg, fluer og hvepse drages hen imod. Uden over UV-lampen er der monteret et elektrisk gitter. Når insekterne flyver imod lampen, vil de ramme det elektriske gitter og øjeblikkeligt slås ihjel, hvorefter de dratter ned i en opsamlingsbakke i bunden af insektlampen.

Insektlampen skal blot tilsluttes til stikkontakten, og så sørger den for, uden gift eller kemikalier, at fjerne udendørs insekter, så du kan undgå at blive stukket eller bidt.

Camping lanterne – en fleksibel kilde til lys udendørs

En udendørs camping lanterne er en smart og mobil løsning til at give udendørsbelysning. Disse er perfekte til at stille på terrassebordet eller at tage med på turen. De fleste af modellerne benytter LED og kører på batterier, hvilket giver en meget lang levetid.

Ofte er det muligt at justere lysstyrken, så du har mulighed for at skabe den helt rigtige stemning med lyset.

Strømforsyning til din udendørsbelysning

En væsentlig del af din udendørsbelysning er strømforsyningen til din belysning. Det ser hverken godt ud, er særligt praktisk eller sikkert, hvis du trækker ubeskyttede indendørs kabler langs din have.

Med en udendørs stikdåse sikrer du dig en strømforsyning, som kan stå i alt slags vind og vejr. De udendørs stikdåser er forsynet med en kraftig, beskyttet ledning, som kan føres sikkert ind til husets strømforsyning. Stikdåserne kan fås i modeller, som enten kan monteres på en udendørs væg, eller som kan monteres med en jordspids et vilkårligt sted i din have.

Skulle du sidde tilbage nogle spørgsmål omkring udendørsbelysning, så tøv ikke med at kontakte vores venlige kundeservice. Du finder vores kontaktinformationer på linket her.