Kabelhåndtering

Kabelhåndtering

Vidste du godt, at der findes et utal af løsninger inden for kabelhåndtering? Så nu er der ingen undskyldning for at lade kablerne ligge og rode bag tv’et, under skrivebordet eller langs køkkenbordet. Du kan nemt og hurtigt selv rydde op i dit kabelrod med disse små, men effektive løsninger. Her giver vi dig et hurtigt overblik over, hvordan du kan tæmme dine kabler og dermed slippe for kabelrodet.

Kabelbindere

Kabelbindere er den billigste, hurtigste og nemmeste løsning, når du vil tæmme dine kabler. Det lille bånd føres ganske enkelt rundt om kablerne og trækkes sammen. Så har du et fint bundt kabler, som ikke ligger og roder. Du kan se hele udvalget her.

Kabelholdere

Kabelholdere er fleksible og kan holde et eller flere kabler ad gangen. Til forskel fra kabelbindere er kabelholdere ikke selvlåsende. Dermed kan du altid tilføje og fjerne kabler, hvis det skulle blive nødvendigt. Der findes flere typer kabelholdere, som er tilpasset forskellige formål. Se udvalget af kabelholdere her.

Kabelsokker

Denne løsning er ideel i et kontormiljø, hvor de fleste kabler ligger omkring og under et skrivebord. Kabelsokker fungerer som et langt, fleksibelt hylster til dine kabler Du samler kablerne i et bundt og lukker dem inde i kabelsokken. Dermed ligger dine kabler mere skjult, end ved blot at samle dem med kabelbinder/-holder. Kabelsokker fås med 4 typer lukning: lynlås, selvlukkende, strækbar og velcro. Se alle kabelsokker her.

Kabelbakker

Skal du skjule kabler langs vægge og lofter, så er den perfekte løsning en kabelbakke. Heri samler du kablerne og fører dem diskret langs væg eller loft. På den måde undgår du kabelrod, og samtidig sørger kabelbakken for, at kablerne bliver skjult fuldstændigt. Kabelbakker fås i både plast og metal, samt i flere farver, længder og bredder. De sættes fast med enten dobbeltklæbende tape, skruer eller holdere.

Kabelskjuler

En kabelskjuler er en smart boks, hvor du kan skjule dine kabler og strømskinner/stikdåser. Gennem huller i siden af kabelskjuleren kan du trække kablerne ud, så de dermed ikke ligger og roder. Boksene passer til stort set alle typer ledninger og kabler, og så kommer de i enkle og stilfulde designs, som er diskret tilpasset enhver type hjem. Find vores kabelskjulere her.

Kabelbro

Ligger din kabler frit i rummet, evt. fra væg til væg, så er en kabelbro den rigtige løsning. Med kabelbroer slipper du for at falde over og træde på de fritliggende kabler. De er solide og robuste, så dine kabler er godt beskyttet mod slid.

Der findes mange flere muligheder inden for kabelhåndtering end de ovennævnte. Du kan se alle vores kategorier inden for kabelhåndtering her.

Er du i tvivl om, hvad den bedste løsning er for dig, så sidder vores kundeservice klar til at hjælpe og vejlede dig. Du finder vores kontaktoplysninger her.