Hvad er energimærket?

Komplet guide: Hvad er energimærket, og hvordan aflæses det?

Når du køber elektroniske produkter - for eksempel LED-pærer og øvrige pærer - er de altid mærket med et energimærke. Energimærket bruges til at oplyse dig om enhedens egenskaber i forhold til energieffektivitet, så der er altså vigtig information at hente. Du skal dog vide, hvordan du aflæser energimærket for at for det meste ud af det. Læs med her!

Hvad bruges et energimærke til? Hvilke oplysninger kan det give dig?

Lad os starte helt fra bunden for at opnå den mest dybdegående forståelse for, hvad energimærket er, og hvordan du aflæser det.

Først og fremmest findes der både et energimærke til huse og bygninger, og så findes der det energimærke, som vi har fokus på her; nemlig til elektroniske produkter. Det energimærke som gives til elektroniske produkter som LED-pærer, oplyser dig om enhedens egenskaber i forhold til energieffektivitet. Det er rent faktisk et krav fra EU, at samtlige elektroniske enheder på markedet skal have et energimærke, så forbrugerne har så gode chancer som muligt for at være oplyst omkring de enheder, de køber.

Den 1. september 2021 kom der nye energimærker på LED-pærer og helt generelt på elektroniske produkter. Der var blandt andet behov for fornyelse, da mange havde svært ved at gennemskue de gamle energimærker, og med det nye er der fokus på simpelhed. Det nye energimærke ser lidt anderledes ud og skal også læses anderledes end det gamle. Det kommer vi ind på senere i guiden.

Sådan aflæser du et energimærke for en LED-pære

På de nye energimærker er der en skala, som går fra A til G. A er det bedste, og G er det dårligste, og i denne sammenhæng betyder det, at en pære med energimærke A bruger mindre strøm end en pære med mærket G. Når du for eksempel skal købe en LED-pære, vil du se, at der står et bogstav mellem A og G ved pæren, og dette bogstav er produktets rangering i forhold til lignende pærer på markedet. På den måde får du nemt og hurtigt et pålideligt indblik i, hvor energieffektiv den enkelte enhed er.

Energimærket indeholder mere end blot bogstav-skalaen. Du finder for eksempel også en QR-kode, som du kan scanne, og herfra kommer du ind på en side med detaljeret information om lige netop den LED-pære, som du overvejer at købe. Du kan også se producentens navn og modelnummeret på pæren.

Aflæser du det nye energimærke korrekt, kan du altså få detaljeret information om modellen, producenten og - hvis vi taler om belysning - hvor meget eller lidt strøm LED-pæren bruger i forhold til andre på markedet.

Hvilken energimærkning bør du gå efter ved køb af belysning?

Der er mange fordele at hente ved at være i stand til at aflæse energimærket korrekt. En af dem er, at du bliver i stand til at tage kvalificerede beslutninger om dine indkøb af LED-pærer og øvrig belysning, som i sidste ende kan hjælpe dig til at spare på strømmen og dermed på elregningen.

Energistyrelsen har for eksempel meldt ud, at de anbefaler, at man vælger LED-pærer med energimærke D eller bedre efter den nye skala. For selvom D er i midten af skalaen, er det nogle af de absolut mest effektive elpærer, som du finder på markedet lige nu, og sørger du for udelukkende at købe pærer og LED-pærer med energimærke D eller bedre, får du det ypperste ud af din strøm og dine penge.

Overgangen fra det gamle til det nye energimærke - forstå rangeringerne

Det nye energimærke er stadig meget nyt, og de fleste af os har garanteret pærer liggende derhjemme, hvor det er det gamle energimærke, der er brugt. Derfor er det ikke uvæsentligt også at fokusere på forskellene mellem de to mærker samt på, hvad de gamle mærkninger svarer til i dag.

Det gamle energimærke, som blev endeligt udfaset i september 2021, fungerede ikke optimalt. Det var svært for forbrugeren at gennemskue, og et problem var også, at nærmest alle nye enheder fik meget høje rangeringer. Der var altså ikke plads til forbedring, hvilket ikke svarede overens med virkeligheden, hvor det er utrolig aktuelt at forbedre og effektuere, når det gælder vores strømforbrug.

Skalaen på det gamle energimærke gik fra A+++ til D, og det betyder, at LED-pærer med mærkninger fra det gamle energimærke vil være faldet nogle pladser på det nye system. Det betyder altså ikke, at pæren er blevet dårligere! Det betyder bare, at rangeringen har ændret sig, og at vores elektroniske teknologi i det hele taget bliver meget mere energivenligt.

For overblikkets skyld ser du her de to energisystemers skalaer over for hinanden, så du kan se, hvad de forskellige mærkninger svarer til:

https://sparenergi.dk/sites/forbruger.dk/files/img/El/Energimaerkning/sammenligning-opvasker2021_1.png

Av-Cables.dk gør det let at købe energivenlige LED-pærer

Når du kigger her på vores hjemmeside efter for eksempel LED-pærer eller øvrig belysning, er det meget nemt for dig at se energimærkningen på de forskellige pærer. Skal du for eksempel bruge en E27 LED-pære, kan du allerede på oversigten se energimærkningen på de forskellige modeller. På den måde kan du meget hurtigt sortere imellem de forskellige modeller og finde frem til den, som er mest oplagt for dig.