Ladekabler til elbiler

Her prøver vi at give et hurtigt indblik i, hvilke muligheder der er for ladekabler til elbiler i dag. Vi gennemgår de forskellige typer af ladekabler og de stiktyper der findes til el- og hybridbiler.

Typer af ladekabler

Der er groft sagt opdelt to typer af ladekabler.

De ladekabler der er beregnet at sætte fra almindelig stikkontakt til bil, det er mode 1- og mode 2-ladekabler. Mode 2-ladekabel er også den, der kendt som Mormorlader.

Derudover er der de ladekabler, man forbinder imellem ladestation og bil, det er mode 3- og mode 4-ladekabler. Mode 3-ladekabler kaldes også for "hurtigt ladekabel", mens mode 4-kabler endnu ikke har et fast kaldenavn, men er et hurtigere ladekabel end mode 3-kablet, så flere steder kaldes de for "lynhurtigt ladekabel".

Mode 1-ladekabel

Gammel type af ladekabel. Beregnet til at koble fra en almindelig stikkontakt til elbil direkte. Mode 2-ladekabel kan det samme, men er et mere sikkert valg i forhold til, at stikket ikke bliver overbelastet.

De fleste stik i væggen er typisk ikke bygget til længere tids belastning med max ampere. De kan blive varme og smelte, og i værste tilfælde starte en brand.

Mode 2-ladekabel

Mode 2-ladekabel er også beregnet til at koble fra stikkontakten til elbil. I mode 2-kablet er der en kontrol enhed, der styrer et kommunikationssignal imellem kabel og elbil. Så ladekablet kan "aftale" med elbilen, hvor meget strøm den skal levere, så bilen ikke bliver overbelastet.

Desværre kan mode 2-ladekabel ikke kommunikere med stikket, så det er ingen garanti, at ladekablet ikke overbelaster stikket. Derfor er det en god ide kun at bruge mode 2-ladekabler i stikkontakter, der er godkendt til at lade en elbil.

Mode 2-ladekablet bliver også typisk kaldt Mormorlader eller nødlader, og følger med de fleste el- og plugin-hybridbiler.

Mode 3-ladekabel

Mode 3-ladekabel er et hurtigt ladekabel, som er beregnet til at forbindes imellem elbil og ladestation. Enten en ladestation derhjemme, eller en af de efterhånden mange standere rundt omkring i landet. Mode-3 ladekabler har ligesom mode 2-ladekabler en kontrolenhed, men kan kommunikere med både bil og ladestation og forhandle om at maksimere strømoverførslen.

Mode 3-ladekabler er en såkaldt "hurtig oplader" og kan levere op til 22 kW, hvis bil og stander er bygget til det. Kontrolenheden på kablet vil finde den maximale strømoverførsel og bruge den, så der er intet at være nervøs for ved at koble et mode 3-kabel til sin bil.

Mode 4-ladekabel

Mode 4-ladekabler er ladekabler, der kan oplade bilen med jævnstrøm. Det gør, at man hurtigere kan overføre flere kW end med vekselstrøm. Men det kræver, at både ladestander, elbil og ladekabel kan håndtere jævnstrøm.

Stiktype

Ud over de 4 typer ladekabler, skal man også have styr på de forskellige stik der findes til elbilen. Heldigvis er der kun 2 stik som er interessante i Danmark lige nu.

Det er type 2-stikket som er den mest udbredte stiktype i Danmark, og så CCS-stikket, som er den lidt smartere stiktype og er det stik, EU har dømt til standard i EU og dermed også Danmark.

Og heldigvis er CCS-stikket bagud kompatibel med type 2-stikket, så et type 2-stik kan bruges i et CCS-stik, men ikke omvendt.

Så skal vi også have styr på stikkontakten. En stikkontakt med jordforbindelse i siden af hanstikken kaldes for et schuko stik. Det er vigtigt, hvis du har en stikkontakt i hjemmet eller garagen, at den er med jordforbindelse i siden, ellers virker kablet ikke. Hvis kontrolenheden på ladekablet ikke kan finde jordforbindelse, så vil den ikke oplade bilen.

Type 2-stik

Type 2-stik er den mest udbredte stiktype i Danmark i øjeblikket. Når et kabel hedder "type 2"-kabel, så er det fordi, den har et type 2-stik i begge ender. Hvis et kabel har to forskellige stik i hver ende vil kablet hedde "type 2 til type 1"-kabel.

Stikkontakt til type 2

Hvis du har brug for et ladekabel, der bare lige skal forbinde stikkontakt til type 2-stik i bilen (Mormorlader), så er det type 2 til schuko stik du leder efter, og den kan findes lige her: https://www.av-cables.dk/type-2-til-schuko-stik-til-elbil/

Husk ladekablet kun kan oplade din bil i et schuko stik, dvs. jordforbindelse i siden af stikkontakten, og anbefales kun at bruges i stik, der er godkendt til opladning af biler af en fagmand.

Type 2 til type 2

Mangler du et kabel imellem stander og bil, så er det mest almindelige kabel et type 2 til type-ladekabel. Så er det kun at finde ud af, hvor mange kW bilen kan håndtere, og købe et kabel der kan håndtere samme mængde strøm. Hvis man er i tvivl, kan man altid købe et kabel, der har en højere overførselswatt. Kontrolenheden på kablet sørger for, at hverken bil eller stander bliver overbelastet.

https://www.av-cables.dk/ladekabel-til-elbil/

Type 2 til type 1

Ældre elbil-modeller kan have det ældre type 1-ladestik, og så har man brug for et type 2 til type 1-ladekabel.

CCS stik

CCS-ladestikket (Combined Charging System) er et nyere ladestik og lige nu EU's standardstik for hurtigladere. CCS-stikket hedder også nogle gange CCS combo-stikket, fordi stikket er en kombination af enten et type 1- eller type 2-stik og så en DC hurtiglader.

CCS combo-stikket betyder, at man kan benytte enten et type 1 eller type 2-ladestik i bilen som normalt og lade med vekselstrøm. Men man har også muligheden for at lade med jævnstrøm (DC) for en hurtigere opladning af bilen.

CHAdeMO

CHAdeMO-stikket er et hurtigt ladestik som CCS combo-stikket, som også har muligheden for at lade via jævnstrøm (DC). CHAdeMO-stikket er primært fra asiatiske bilproducenter, men før EU besluttede sig for at CCS combo-stikket skulle være EU-standard, når flere producenter at lancere elbiler i Danmark med CHAdeMO-stikket.

Selvom EU har udnævnt CCS combo-stikket til EU-standard oplyser både E.ON og Clever, Danmarks 2 største udbydere af ladestandere i Danmark, at alle nye hurtigere ladere vil blive forsynet med både CCS combo- og CHAdeMO-stik. Kilde: https://fdel.dk/3246-2/

Opladningseffekt

Forskellige typer ladekabler har desuden også forskellig opladningseffekt, som har indflydelse på, hvor hurtigt du kan lade din elbil. Denne bestemmes hovedsageligt af: strømkilden, antallet af faser og kablets kapacitet.

Ikke alle strømkilder kan nemlig levere samme effekt, men de fleste hjem, der er opført efter 2000, bør kunne levere en opladningseffekt på 22 kW. Samtidig opnår du også langt højere effekt, hvis dit kredsløb er 3-faset snarere end 1-faset – men dette skal understøttes af både ladekablet og strømkilden for at fungere. Ladekablets kapacitet har også afgørende betydning, da det naturligvis ikke kan yde høj effekt, hvis det ikke har kapaciteten til dette.

Her hos Av-Cables.dk forhandler vi ladekabler til elbiler med en opladningseffekt, der spænder fra 16A / 3.6 kW til 32A / 22 kW, herunder rangeret fra den laveste til den højeste effekt:

16A / 3.6 kW
16A / 11 kW
20A / 11 kW
32A / 7.6 kW
32A / 22 kW

Dette har naturligvis indflydelse på, hvor hurtigt du har mulighed for at lade din elbil, da højere opladningseffekt giver hurtigere opladning. Det er dog ikke kablet alene, der bestemmer opladningshastigheden. Den afhænger også af, hvor mange kW bilen kan håndtere. Flere ladekabler har dog som allerede nævnt mulighed for at kommunikere med bil, ladestation eller begge for at sikre optimal strømoverførsel, selv hvis du vælger et kabel med højere opladningseffekt.

For at du kan være sikker på at finde det ladekabel, der bedst imødekommer dine behov i forhold til opladningseffekt og -hastighed, har vi noteret dette under hvert enkelt produkt. Det fremgår dermed tydeligt, hvilken strømstyrke og effekt kablet understøtter.