SATA kabel guide

SATA står for Serial Advanced Technology Attachment. SATA-kabler benyttes primært i PC-systemer, hvor det bruges til at forbinde masselagringskomponenter med et motherboard.

Eksempler på masselagringskomponenter, hvor SATA-kabler benyttes, er:

  • Harddisk Drev (HDD)
  • Optisk Disk Drev (ODD)
  • Solid State Drev (SSD)

SATA-standarder

SATA-standarden blev introduceret i 2000, hvor den overtog den tidligere benyttede PATA (Parallel ATA). Standarden er løbende blevet udvidet, i takt med det øgede krav for hurtig dataoverførsel. Dette har resulteret i de tre generationer af SATA-standarder.

Typer af SATA-kabler

SATA-teknologien muliggør kommunikation imellem motherboardets host bus adapter og eksterne masselagringskomponenter. Derudover giver SATA også muligheden for at levere strøm til eksterne komponenter. Hvilke(n) af disse funktioner, man er på udkig efter, afgør den type af SATA-kabler, man skal bruge.

Der findes overordnet følgende SATA-kabler:

SATA (150/300/600) datakabler har typisk 7 pins, som understøtter den høje dataoverførsel, angivet i specifikationerne.

15-pin SATA-strømadapter har mulighed for at levere forskellige spændinger (3.3V, 5V og 12V). Disse kræves hos en lang række af PC-komponenter.

22-pin SATA benyttes ofte til at forbinde optiske enheder til bundkortet.

SATA til USB gør det muligt, let at tilkoble en komponent med SATA-indgang, til en USB-indgang. Mangler ens HDD, ODD eller SSD en USB-indgang, løser dette kabel problemet.

Slim SATA-kabel benyttes i elektronik som notebooks, hvor plads udgør en faktor.

eSATA (external SATA) kabler benyttes til at tilslutte eksterne komponenter igennem en eSATA-port. Disse har den fordel, at de er mere robuste. Man skal dog være opmærksom på, om ens computer er udstyret med en eSATA-port.

mSATA (Mini-SATA) bruges til små mSATA SSD, som benyttes i små enheder f.eks. notebooks, tablets, GPS udstyr og lignende.

SATA-adaptere

Har du brug for at tilslutte andre dataoverførselsstandarder til SATA, så findes der i dag en lang række SATA-adaptere. Med disse er det bl.a. muligt at tilslutte fra:

Hvilket SATA-kabel skal du vælge?

Før du køber et SATA-kabel, er der en række punkter, du bør overveje:

1. Hvilke(n) SATA-port(e) skal kablet tilsluttes?

Sørg for, at SATA-kablet passer til den eller de SATA-porte det skal tilsluttes. De fleste eksterne enheder, HDD, ODD eller SSD har både en SATA-port til dataoverførsel (7-pin) og en SATA-port til strøm (15-pin).

SATA-port til dataoverførsel (7-pin) tilsluttes et SATA data kabel, som forbinder den eksterne enhed til bundkortet.

SATA-porte til strøm tilsluttes oftest SATA strøm kabler fra PC?ens strømforsyning.

Mangler SATA-porte til strøm (nogle gamle typer af strømforsyning) eller har du brug for ekstra SATA strøm kabler, kan du benytte en SATA strøm adapter. Denne kan konvertere strømforsyningens 4-pin Molex eller 6-pin PCI Express til SATA strøm.

SATA strømtilslutning er også mulig igennem en SATA til floppy adapter til bundkortets floppy strømstik eller med en PCI Express til SATA-adapter.

22-pin SATA benyttes til både data og strøm. Denne tilsluttes én data port og én strøm port fra motherboardet eller strømforsyning og kombinerer dem til ét strøm+data stik, som kan tilkobles en ekstern enhed. Vær særligt opmærksom på at strømstikket passer til strøm-porten.

2. Hvilken version af SATA passer til dit bundkort?

Grundlæggende er alle SATA-kabler og SATA-porte både forud og bagud kompatible. D.v.s. at alle SATA-kabler (I, II eller III) fungerer med alle SATA-porte. For at få den maksimale hastighed anbefales det dog at du benytter et SATA-kabel med den standard (I, II eller II), som SATA-porten understøtter.

Understøtter dit bundkort SATA III (600) kræver det f.eks., at du tilslutter et tilsvarende kabel. Benytter du SATA I (150) eller SATA II (300) vil du ikke kunne udnytte den fulde overførselshastighed imellem bundkort og eksterne komponent.

Hvis du har et gammelt bundkort, er det muligt, at det er udstyret med de ældre SATA I (150)- eller SATA II (300)-tilslutninger. Da SATA III (600)-kabler er bagud kompatible, kan du sagtens tilslutte disse, men overførselshastigheden vil være begrænset af den ældre port i bundkortet.

Er du i tvivl, så kan du ofte læse på dit bundkort, hvilke(n) type(r) af SATA-porte, det har. Hvis dette ikke fremgår tydeligt, kan en søgning på Google af bundkort-modellen, ofte give dig specifikationer for SATA-portene.

3. Tilslutter du en HDD, ODD eller SSD?

Et harddisk drev (HDD) vil ofte have en øvre overførselshastighed omkring 200 MB/s. For disse er det ikke nødvendigt med de 600 MB/s, som et SATA III (600) tilbyder, og man kan nøjes med et SATA II (300).

Optiske disk drev (ODD) til at læse CD, DVD eller Blu-ray har kun øvre overførselshastigheder fra 10 til 70 MB/s. Tilkobles disse via SATA, kan man altså nøjes med SATA I (150) eller SATA II (300).

Solid state drev (SSD) opererer ofte omkring de 500 MB/s. Det er muligt at tilslutte en SATA I (150) eller SATA II (300), men vil man have det meste ud af den hurtige dataoverførsel, som en SSD tilbyder, kræves et SATA III (600)-kabel.

4. Hvor meget plads er der, hvor kablet skal tilsluttes?

SATA-kabler fås både i en lige model samt en vinkelret model. Du bør overveje hvilken af disse, passer til dit setup. Dette afhænger af, hvordan de eksterne komponenter er monteret i dit kabinet.

5. Tilslutning af andre eksterne enheder.

Læs nøje specifikationer på den eksterne enhed, som du gerne vil tilslutte. Er du i tvivl, så er SATA III (600) bagud kompatibel med de tidligere SATA-porte.

Vi er godt klar over at det kan være svært at finde det rigtige SATA-kabel, så er du stadig lidt i tvivl, kan du ringe til vores kundeservice. Vi sidder klar til på bedste vis at besvare dine spørgsmål. Vores kontakt informationer finder du her.