Skærmopløsning

4k / 8k Skærmopløsning - En kort oversigt

TV'er og monitors til computere kommer i dag i mange størrelser og opløsninger, så det kan være en udfordring at navigere frem til det rigtige valg.

Her er en oversigt over de mest almindelige opløsninger, du finder, inklusive de nyeste 4K og 8K skærme:

  • HD = 1280 x 720 (720p)
  • Full HD = 1920 x 1080 (1080p)
  • 2K/QHD = 2560 x 1440 (1440p)
  • 4K UHD = 3840 x 2160 (2160p)
  • 8K UHD = 7680 x 4320 (4320p)

Opløsningerne angiver antallet af pixels, som skærmen har. Det første tal er antallet af pixels i den horisontale dimension og det andet tal er antallet af pixels i den vertikale dimension.

4K opløsning

Navnet “4K” hentyder til en opløsning med ca. 4.000 pixels i den horisontale dimension. Den oftest benyttede standard, “4K UHD” hentyder til dimensionerne 3840 x 2160, med en aspektratio på 16:9. Dette giver et samlet antal pixel på 8.294.400 (8.3 megapixels).

4K giver, sammenlignet med Full HD (1920 x 1080), 400% flere pixels.

De første 4K skærme kom på markedet omkring 2012, og de senere år har film-, tv- og streaming-brancherne fulgt med på efterspørgslen på indhold i 4K opløsning.

I dag har streaminggiganter som YouTube, Vimeo, Netflix, HBO, Amazon Prime og Disney+ et stort bibliotek af indhold i 4K opløsning. TV-kanaler bevæger sig også støt imod indhold i 4K opløsning, hvor især sportsbegivenheder er at finde i den høje opløsning.

Derudover produceres de fleste film i dag i 4K. Disse kan købes som Ultra HD Blu-ray, så man kan nyde de seneste blockbusters i hjemmebiografen med en meget høj billedkvalitet.

8K opløsning

På samme vis som ovenstående, hentyder navnet “8K” til en opløsning med ca. 8.000 pixels i den horisontale dimension. Her bruges standarden “8K UHD” om en opløsning med dimensionerne 7680 x?4320 (aspekt ratio 16:9). Dette svarer til 33.177.600 (33.2 megapixels).

8K giver, sammenlignet med 4K, 400% flere pixels og sammenlignet med Full HD, 1600% flere pixels. Dette er pt. den højeste opløsning, man finder til private forbrugere.

Det er kun få år siden (2018), at produkter med 8K opløsning begyndte at dukke op på markedet. Disse er stadig ved at bane vejen for indhold med endnu større opløsning end 4K.

Streamingtjenesterne YouTube og Vimeo har fra starten været med på 8K bølgen, og det er hos disse, at man finder det største udbud af 8K videoer. Filmproducenterne følger også med, hvor filmen “Guardians of the Galaxy Vol. 2” allerede tilbage i 2017 blev optaget i 8K opløsning.

Større opløsning = bedre billede på en større skærm

Er man på udkig efter en større skærm, skal man være opmærksom på, at der kræves en større opløsning for at sikre en pixeldensitet, som giver et skarpt billede.

Bevæger man sig over de 40 tommer, vil der ofte være en væsentlig forskel i billedkvaliteten, hvis man går fra en 2K skærm og til en 4K eller 8K skærm.

Pixeldensiteten angives ofte som “Pixels Per Inch” (PPI), som er antallet af pixels per tomme.

En Full HD, 70 tommer skærm har 31 PPI, sammenlignet med en 4K, 70 tommer skærm som har 62 PPI. Der er altså 200% højere pixel densitet i 4K skærmen, ift. Full HD skærmen.

En 8K, 70 tommer skærm har hele 126 PPI, svarende til 400% højere pixel densitet ift. Full HD skærmen.

Kabler til 4k og 8k skærme

Dataoverførsel af 4K og 8K videoer kræver kabler med en høj overførselshastighed. De foretrukne kabler, der understøtter denne hastighed, er HDMI og DisplayPort. Du kan finde mere om HDMI og DisplayPort kabler til 4K og 8K opløsning her:

Hvor er markedet på vej hen?

4K opløsning i skærme har længe taget markedet med storm, og andelen af solgte 4K skærme har overrasket producenterne. Dette har gjort, at prisen på produkterne er faldet markant i løbet af årene.

Med det store sats på 4K hos film og streaminggiganterne er denne teknologi allerede blevet den foretrukne opløsning, hvis man skal nyde sine film og serier i høj billedkvalitet. 8K opløsning er stadig relativ ny på markedet, men hvis fremtiden går, som den har gjort med 4K, er det blot et spørgsmål om kort tid, før de andre store streamingtjenester også kommer med på bølgen.

I dag bliver der allerede spekuleret om det næste trin i ræset om højere opløsning: 16K opløsning. Uanset hvad ser det altså ud til, at markedet bevæger sig imod én ting: En konstant højere opløsning.

Sidder du inde med ubesvarede spørgsmål om 4K og 8K opløsning og hvilke kabler, du burde gå efter til disse? Så sidder vores kundeservice klar til at svare på dine spørgsmål. Du finder kontaktinfo her.