Det perfekte computerbord?

Søger du det perfekte computerbord? Husk disse 4 ting inden køb

Gaming og computerspil fylder enormt meget i mange unges hverdag, og derfor gør du dig selv eller dit barn en kæmpe tjeneste ved at investere i et ordentligt computerbord. Her har vi samlet de 4 vigtigste ting, som du skal være opmærksom på, inden du beslutter dig. På den måde får du et computerbord, som passer allerbedst til dig eller dit barn, og som har de bedste features.

Hæve-/sænkefunktionen øger din siddekomfort

Noget af det absolut vigtigste ved et computerbord er, at du eller dit barn sidder godt. Du kan have fokus på siddekomforten på flere måder, men den første og måske vigtigste af disse er hæve-/sænkefunktionen. Køber du et computerbord med hæve-/sænkefunktion, giver du dig selv eller dit barn de bedste forudsætninger for at sidde godt, selv når der bruges mange timer på gaming. Funktionen giver både mulighed for at justere højden helt optimalt til din eller dit barns siddehøjde, ligesom det naturligvis også bliver muligt at køre computerbordet helt op, så man kan stå op indimellem.

Invester i et computerbord med en god størrelse

En anden ting, som forbedrer både siddekomforten og brugeroplevelsen ved computerbordet, er størrelsen på bordpladen. Her gælder jo større jo bedre-præmissen i høj grad. Uanset hvor meget udstyr og grej du skal have plads til på computerbordet, er det bare vigtigt med god plads, og når du har rigeligt med plads, kan du også placere tingene mest optimalt i forhold til dig. Det giver både den bedste spilleoplevelse og en forbedret siddekomfort.

En integreret musemåtte giver stor bevægelsesfrihed

Skal det være rigtig lækkert, kan du også vælge at kigge på en model med en integreret musemåtte, som fylder hele bordpladen! En kæmpestor musemåtte giver dig stor bevægelsesfrihed i dit spil, og det er for alvor slut med at begrænse sin arbejdsflade til de almindelige små musemåtter. En anden fordel ved den store, integrerede musemåtte er, at den danner en behagelig overflade på dit computerbord. Nogle gange er det de små ting, som gør forskellen, og det at kunne hvile sine arme og albuer på en blød overflade kontra en hård bordplade er en lille, men vigtig ting.

Hold orden på sagerne med et indbygget kabelsystem

Der er ikke noget værre, end når ledningerne snor sig ind i hinanden, eller når dine fødder vikler sig ind i ledningerne under computerbordet. Det er irriterende, men det er der heldigvis en nem løsning på - et indbygget kabelsystem! Går du efter et computerbord med indbygget kabelsystem, får du helt anderledes styr på ledningerne, og du kan hurtigt flytte rundt på stik samt tilføje nye stik, fordi du ikke skal bruge tid på at filtre ledningerne fra hinanden først.

Køb det rigtige computerbord første gang

Nu er du sandsynligvis blevet klogere på, hvilke muligheder der er i forhold til computerborde, og du er måske også blevet klogere på, hvad der er vigtigst for dig. Tager du stilling til de ovennævnte 4 punkter, inden du beslutter dig for, hvilket computerbord du skal have, kan du umuligt gå helt galt i byen. Tag et kig på vores store udvalg af gode computerborde og gamer borde her og find dit eller dit barns favorit her hos Av-Cables.dk.