Trådløse opladere

Der findes utroligt mange forskellige trådløse opladere på markedet, så hvilken skal du vælge? For at finde den rette trådløse oplader, er der flere faktorer at tage hensyn til. Vi vil her guide dig gennem tekniske specifikationer og forskellige typer, så du finder en trådløs oplader lige efter dine behov.

Qi teknologi og de tekniske specifikationer

Qi trådløs opladning er en åben universel opladningsstandard, der blev introduceret i 2009. Alt trådløs opladning hører ind under Qi teknologien. Qi teknologi fungerer via elektromagnetisk induktion. Dette betyder, at dine elektroniske enheder oplades ved hjælp af lave spændinger. Det vil sige, at dine enheder bliver opladet ved hjælp af to metalspoler, én i mobilen og én i opladeren. Når opladeren tilsluttes en strømkilde genereres der strøm i begge disse spoler.

Det er vigtigt, at du ikke lægger kreditkort eller lignende på den trådløse oplader, da dette kan forstyrre opladningen og beskadige dine kort.

Watt outputtet på de fleste trådløse opladere ligger typisk mellem 5W og 15W. Du kan få også trådløse opladere med hurtig opladning. Du skal dog være opmærksom på, om din enhed er understøttet af hurtig opladning. Qi opladning kan ikke oplade din enhed på en længere afstand end 4 cm.

Trådløse opladere har en tendens til at blive meget varme. Dette kan de fleste trådløse opladere selv justere, og for ikke at beskadige batteriet i telefonen, stopper de med at lade, når opladeren er 60 grader varm.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle typer enheder, der er kompatible med Qi opladning. De nyeste modeller inden for iPhone, Samsung Galaxy og andre større mærker er dog.

Hvordan fungerer en trådløs oplader?

Alle trådløse opladere skal tilsluttes en stikkontakt eller en anden form for strømkilde. Det smarte ved en trådløs oplader er, at du ikke skal tilslutte din enhed med et kabel. Du skal blot lægge den på den trådløse opladerplade.

Nogle trådløse opladere tilbyder også opladning af dit smartwatch, earbuds og højttaler.

Rent udseendemæssigt er der et hav af forskellige opladere. Der er den klassiske flade ladestation, hvorpå du lægger din enhed. Derudover er der de praktiske opladere. Disse opladere kan have indbygget bordlampe, vækkeur, musemåtte, dual oplader, 2i1, 3i1, 4i1 eller en skridsikker måtte.

Fordele og ulemper ved Qi opladning

Fordelene ved trådløs opladning er, at du undgår irriterende kabler, det er nemmere blot at lægge sin telefon på en plade, og du undgår at slide på din smartphones ladeport. En anden fordel er, at alle Qi kompatible enheder kan lade på din trådløse oplader, så du kun behøver én lader i stedet for flere forskellige.

Ulemperne ved trådløs opladning er, at det ofte er langsommere end med et ladekabel. Derudover optager en trådløs oplader mere plads, end en ledning ville have gjort, og du kan ikke bruge din smartphone på samme måde under opladningen som med en traditionel oplader.

Hvis du ikke fik svar på dine spørgsmål, eller der stadig er noget du er i tvivl om, så er du altid velkommen til at kontakte vores kundeserviceafdeling. De sidder altid klar med råd og vejledning.