USB-C kabel

USB 3.1 og USB Type-C™ - Den nye forbindelsesstandard.

Hvad er USB Type-C™ (USB-C)?
I august 2014 blev USB 3.1 standarden udgivet af USB "Implementers Forum (USB IF)" som et nyt interface til data og strømforsyning. Et af standardens nye innovationer er selve USB Type-C™ stikket.

Den nye elliptiske form karakteriserer stikket, og gør det nemt at skelne fra andre USB stik. USB-C 3.1 siges at være den fremtidssikrede USB standard til enhver opsætning, hvorved USB-C standarden også vil være endnu mere universal end alle andre USB versioner før set.

Læs mere om USB standarden her.

USB 3.1 = fleksibel, hurtig og stærk.
De vigtigste forbedringer ved USB-C 3.1 er: Dobbeltsidet stik, den hurtigere dataoverførselshastighed og større kapacitet til strømforsyning samt opladninger.

Komfortabel og fleksibel standard.
USB Type-C™ stikket er dobbeltsidet, så det kan tilsluttes til enheder i begge retninger. Med USB Type-C™ er det ligegyldigt, hvad der er op og ned, fordi stikket passer ind i porten uafhængigt af dets rotationsretning.

Med et USB Type-C™ til USB Type-C™ kabel er der desuden ingen forskel på afsender og modtager ende. Hvilken kabelende der forbindes til afsenderenhed eller modtagerenhed er i denne sammehæng underordnet.

Højere hastighed.
USB-C 3.1 giver mulighed for data overførselshastigheder på helt op til 10 Gbps (USB-C 3.1 Gen 2). Forgængeren USB 3.0 gav mulighed for data overførselshastigheder på op til 5 Gbps. Det vil sige at USB-C 3.1 er dobbelt så hurtig som sin forgænger.

USB Type-C™ stikket kan bruges til alle USB forbindelser, også sammen med ældre USB enheder og stik typer. For at opnå den højest mulige datahastighed på 10 Gbps er det dog vigtigt, at både de tilsluttede enheder og det anvendte kabel understøtter protokollen USB 3.1 Gen 2. Kun i dette tilfælde kan dataoverførslen køre i denne hastighed.



Strømforsyning.
USB 3.1 understøtter USB Power Delivery 2.0 (Forkortet: USB PD). USB PD understøtter strømforsyning og opladning på op til 5A og 20V (100 watt). Strømforsyning og opladningen kan køre i begge retninger.

Via USB-C er det ikke længere kun muligt at oplade Smartphones eller tablets. Takket være USB Type-C og USB PD er det også muligt at levere strøm til større enheder som f.eks. skærme og bærbare computere. Det eneste krav er at enheden samt kablet understøtter USB PD. På denne måde kan f.eks. en skærm med USB Type-C™ stik og USB PD-understøttelse, der er tilsluttet en strømforsyning, oplade en bærbar computer, mens videosignaler samtidig kan overføres fra den bærbare computer til skærmen.

Betegnelsen USB Type-C™ i navnet på en enhed eller et produkt, garanterer dog ikke at denne enhed er udstyret med USB 3.1 Gen 2 eller USB PD. Det anbefales derfor altid at læse produktspecifikationer grundigt.

Opgraderede funktioner.
USB-C er også kompatibel med mange forskellige data og video standarder. Udover USB 2.0, USB 3.0 og SATA er også DisplayPort, Mini displayport, DVI, Thunderbolt, HDMI, Minijack og VGA understøttet. Du kan iøvrigt både oplade og overføre lyd- og videosignaler på samme tid.

Når man ønsker at tilsutte en videoadapter er det vigtigt at USB-C porten på din enhed understøtter "DisplayPort Alternate mode".

Øget holdbarhed.
USB-C stikket er langt mere robust end dets forgænger. Ifølge USB IF er stikket udformet således, at det kan klare 10.000 tilslutninger. Sammenlignet med disse 10.000 tilslutninger, er der angivet en levetid på op til 5.000 tilslutninger for USB 3.0 type A-stikket.

Slank og robust design.
USB-C stikket har et slank og robust design. USB-C stiket er egnet til brug i bærbare computere, tablets og andre mobile enheder. USB-C stikket er med sit kompakte mål på kun 8,4 x 2,6 mm ideelt til smartphones såvel som stationære pc'er og underholdningselektronik generelt.