Vælg den rette ventilator

Vælg den rette ventilator blandt markedets mange ventilator typer

På de helt varme sommerdage kan det være nødvendigt at søge væk fra solen og indenfor for at køle lidt af. Har du brug for mere end blot skygge fra solen, er det en ventilator, luftkøler eller aircondition du skal have fat i. Der findes dog mange forskellige ventilator typer, og du kan læse med her for en introduktion til de mest populære modeller samt forskellene på dem.

Måske du finder din nye ventilator deriblandt?

De grundlæggende forskelle på ventilatorer, luftkølere og aircondition

Har du endnu til gode at investere i en ventilator, luftkøler eller aircondition til hjemmet eller kontoret, har du garanteret ikke tænkt ret meget over forskellene på de forskellige modeller. Grundlæggende har de på mange måder den samme funktion; de nedkøler dig på de helt varme sommerdage.

Der ér dog ret store og fundamentale forskelle mellem de omtalte ventilator typer, og når du skal finde den rette model til dine behov, er det væsentligt at kende til disse forskelle.

Kort fortalt fungerer ventilatorer på den måde, at de sætter luften i et lokale i bevægelse, hvor en aircondition aktivt nedkøler luften i rummet. På den måde får du størst effekt ved en aircondition, idet luften rent faktisk afkøles, men i mange situationer vil ventilatoren også være tilstrækkelig, da fornemmelsen af luften, som kommer i bevægelse, vil virke svalende. En anden markant forskel, som er værd at nævne, er mellem luftkøleren og aircondition. Disse to adskiller sig nemlig på selve den måde, hvorpå de to maskiner køler luften ned. Det kommer vi videre ind på senere, når vi ser nærmere på de mest populære ventilator typer og deres respektive karakteristika.

Introduktion til de mest populære ventilator typer

Som det nok allerede er blevet tydeligt, er der store forskelle på de forskellige ventilator typer, som du finder på markedet. Der er fordele og ulemper ved dem alle, og i bund og grund handler det om, hvilke behov du har til din nye ventilator.

Læs derfor med her og få en kort introduktion til de forskellige ventilator typer. Brug derefter informationerne til at spore dig ind på, hvilken ventilator du vil investere i.

Bordventilator

Den første ventilator type vi skal omkring, er bordventilatoren. Det er muligvis den type, som du oftest ser på kontorer og hjemmearbejdspladser rundt omkring i landet i årets varme måneder. Og med god grund. En bordventilator kan nemlig give dig lige netop den afkølende fornemmelse, som kan være nødvendig for at opretholde koncentrationen i varmen. Den er fleksibel og kan flyttes med rundt, hvis du for eksempel skal til møde.

Der findes et væld af forskellige bordventilatorer fra forskellige mærker og i begge ender af prisskalaen, og investerer du i en bordventilator, vil den svalende luft meget hurtigt tjene pengene hjem igen.

Gulvventilator

Gulvventilatoren er endnu en kundefavorit - særligt på kontoret. Virkningen er den samme som ved bordventilatoren; den sætter luften i bevægelse, og dette vil føles svalende og afkølende. Gulvventilatoren egner sig til kontorer, hvor I sidder flere sammen. Den sættes centralt på gulvet, og det bevægelige hoved sørger for, at luften sættes i bevægelse i hele rummet - ikke blot ét sted.

I nogle tilfælde kommer gulvventilatorerne med justerbar højde, hvilket er smart og giver mulighed for at indstille den præcis som ønsket. Inden du udvælger din nye gulvventilator, bør du holde øje med, om den har flere hastigheder. Det er nemlig endnu en måde, hvorpå du kan indstille gulvventilatoren nøjagtigt til dit og kollegaernes behov.

Tårnventilator

Med en tårnventilator får du den helt optimale løsning for hjem og kontorer, hvor pladsen er trang. En tårnventilator optager meget lidt gulvplads, og idet den ikke har det bevægelige ”hoved”, som vi så hos gulvventilatoren, kræver den heller ikke megen plads i det hele taget.

Fordelene er dog de samme. Selve ventilatordelen kan dreje og sætter dermed luften i bevægelse forskellige steder i rummet, og derfor er også denne model meget velegnet til både kontorer og derhjemme.

Når du skal finde ud af, hvilken tårnventilator du skal vælge, kan du med fordel se nærmere på motoren og eventuelle hastighedsindstillinger. Mange modeller på markedet har 3 hastighedsindstillinger, så du kan opnå netop den svalede fornemmelse, du har brug for.

USB bordventilator

Når vi taler om fleksible ventilator typer, er USB bordventilatoren helt nødvendig at nævne. Her har vi nemlig at gøre med en lille og let bordventilator, som du kobler til din computer via et USB-stik. Den er oplagt til at tage med rundt; på kontoret eller i skole, så du kan blive nedkølet, hvor end du er. Selvom den er lille, findes der flere modeller, som kan dreje, og som derfor sender den kølige luft rundt i et større område - både du og din sidemand kan altså få glæde af den.

USB bordventilatorer koster ofte ikke ret meget, og derfor er det et helt oplagt valg til dig, som gerne vil nedkøles, men som ikke vil betale store beløb for det.

Mini USB ventilator

Skal det være endnu mindre og endnu lettere at transportere, er det en mini USB ventilator, du skal have fat i! Denne ventilator type kan sættes til din smartphone, og derfor kan du blive kølet ned, uanset hvor du er; i bussen, på studiet eller i køen til toilettet på en af sommerens festivaler.

En mini USB ventilator er en sjov og brugbar gadget, som ikke koster dig ret meget, men som med garanti hurtigt vil blive fast inventar i tasken eller i lommen - den fylder nemlig ikke meget mere end en sprittusch.

Aircondition

Med en aircondition er vi henne i en anden boldgade, selvom målet er det samme; netop nedkøling. Modsat ventilator typerne, som vi har været omkring ovenfor, fungerer en aircondition ved, at den rent faktisk nedkøler luften - luften sættes ikke kun i bevægelse.

En aircondition nedkøler luften ved, at et flydende kølemiddel ledes ind i et fordampersystem ved et så lavt tryk, at kølemidlet fordampes og tager gasform. Gassen køler ribberne i aircondition ned, ribberne køler luften ned, og den nu kølige luft sendes ud i lokalet via en blæser.

Når du skal investere i en aircondition, er der flere ting, du bør se specifikt efter. Se blandt andet efter, hvor stort et rum den er egnet til, og dermed hvor stor kølekapaciteten er. Kølekapaciteten angives i BTU og vil typisk ligge mellem 7000-16000 BTU.

En sidste væsentlig ting du bør være opmærksom på i valget af aircondition, er støjniveauet. Airconditions er typisk temmelig støjsvage, men nogle modeller er naturligvis mere end andre.

Luftkøler

Den sidste ventilator type vi skal omkring, er luftkøleren. Luftkøleren køler luften ned, ligesom en aircondition, men den gør det på en anden måde. En luftkøler køler nemlig luften ved brug af varmen i rummet. Med varmen i rummet fordampes vandet i vandtanken, og på den måde suges varmen i luften væk.

Når du bruger en luftkøler, er det vigtigt at holde et vindue åbent, idet den er afhængig af en god luftcirkulation. Allerbedst er det, når den er placeret tæt ved et åbent vindue.

En luftkøler er det optimale valg både til hjemmet og kontoret, og den er endda nem at flytte rundt på. Der er mange forskellige luftkølere på markedet, og der er flere aspekter, som er gode at være opmærksom på. En af de væsentligste ting er kapaciteten, og her kan du både se på vandtankens størrelse og på luftcirkulationen.

Når det gælder vandtankens størrelse, vil de fleste modeller på markedet ligge på alt fra 0,3 - 8 liter. Jo større vandtanken er, des mere vil luftkøleren kunne nedkøle. I forhold til luftcirkulationen eller luftstrømmen ser man på, hvor stort et område luftkøleren kan køle ned i timen; et eksempel kan være 190 m³/h.

Køb din nye ventilator, aircondition eller luftkøler hos Av-Cables.dk

Som du ser, er der rigtig mange forskellige ventilator typer på markedet. Nogle minder meget om hinanden, imens der mellem andre er store forskelle.

Forhåbentligt er du på nuværende tidspunkt blevet sporet lidt ind på, hvilken ventilator type der vil egne sig bedst for dig og til dine behov. Om det er en ventilator, luftkøler eller aircondition, du skal se nærmere på nu, finder du et stort udvalg af kvalitetsprodukter hos Av-Cables.dk.

Her er der prisgaranti på alle varer, hurtig levering og en kompetent kundeservice, som står klar til at hjælpe ved eventuelle tvivlsspørgsmål.