Bluetooth
Bluetooth teknologien har skabt helt nye og unikke muligheder. Vi har aldrig før haft så stor mulighed for at “parre” og få vores elektroniske enheder til at kommunikere med hinanden, som vi har i dag. Dette kan vi takke den svenske Nils Rydbeck for. Han ville opfinde en kort forbindelse, der kunne skabe kommunikation mellem elektroniske enheder.
Hvad er Bluetooth?
Bluetooth er en trådløs forbindelse. Næsten alle nyere enheder har Bluetooth indbygget, som gør dem i stand til at kommunikere og “parre” med andre Bluetooth enheder.
Via Bluetooth kan du forbinde dine elektroniske enheder med hinanden. Du kan for eksempel forbinde din smartphone med din computer, høretelefoner, bil, højtaler, osv. Dette gør du ved at søge efter en enhed, og derefter “parrer” du de to enheder med hinanden. Når enhederne er forbundet, kan information eller data i form af lyd eller andet sendes mellem enhederne. Bluetooth benytter radiobølger til at forbinde enheder. På den måde slipper du for unødvendige og overflødige kabler. Bluetooth kommunikationen kan række helt op til omkring 300 meter, alt efter hvilken version der er tale om.
Bluetooth er opkaldt efter den gamle danske konge Harald Blåtand. Han forenede Danmark med Sverige og Norge og gjorde det muligt at kommunikere på tværs.
Hvad bruger man Bluetooth til?
Vi bruger Bluetooth til mange ting i vores hverdag:
- Når vi hører musik, både i Bluetooth højtaler og i Bluetooth høretelefoner
- Bluetooth smartwatches
- Bluetooth controllere til Xbox og Ps4
- På arbejdet med vores trådløse tastatur og mus
- I hjemmet med vores smart home enheder såsom lys, klima, tv, lyd, alarm, osv.
- I bilen når vi snakker på håndfri telefon
Det smarte ved Bluetooth er, at der findes rigtigt mange forskellige muligheder. Hvis du har en gammel enhed, kan du også få Bluetooth til den ved hjælp af en Bluetooth transmitter, en Bluetooth receiver og en Bluetooth dongle/adapter. På den måde kan du skabe et Bluetooth signal i en enhed, som ikke har det i forvejen.
Hvordan fungerer Bluetooth?
Bluetooth er en trådløs teknologi, som bruger radiobølger, der giver dine elektroniske enheder mulighed for at kommunikere med diverse enheder helt uden brug af kabler.
Før Bluetooth kan bruges, skal dine to enheder “parres” gennem indstillingerne på enheden. Herefter kan du frit høre musik, snakke i telefon og så meget andet. Når først dine enheder er blevet “parret” en gang, skal de ikke “parres” igen. Bluetooth forbindelsen fungerer nemlig dynamisk, hvilket vil sige, at ligeså snart du tænder dine enheder inden for rækkevidden, så vil de forbindes automatisk.
Når du forbinder dine enheder med Bluetooth, skal du hverken frygte for dit helbred, sikkerheden eller brugen af data på din telefon. Det går nemlig ikke ud over nogle af delene.
Udviklingen af Bluetooth gennem tiden
Bluetooth har udviklet sig markant de sidste mange år, og der er kommet en masse nye forbedringer.
Bluetooth frekvensen skifter 1600 gange i sekundet. Dette sker af hensyn til sikkerhed for ikke at blive hacket og for at undgå, at andre enheder på samme frekvens forstyrrer forbindelsen.
I dag er der 5 versioner af Bluetooth. Den største forskel på de 5 forskellige specifikationer er rækkevidde, data og strømforbrug. Disse versioner af Bluetooth bliver specificeret nedenfor.
- Version 1.0
- Udkom i år 1999
- Hastighed: Mindre end 1 Mbps, meget langsommere end hvad vi har i dag
- Rækkevidde: Mindre end 10 meter
- Meget strømkrævende
- Version 2.0
- Udkom i år 2004
- Hastighed: Hastigheden blev øget op til 2 Mbps og 3 Mbps
- Rækkevidde: 10 meter
- Bagudkompatibel - Det vil sige, at du ikke behøver, at have den samme version af Bluetooth for at dine enheder kan kommunikere.
- Meget strømkrævende
- Det blev nemmere at forbinde sine enheder.
- Version 3.0
- Udkom i år 2009
- Hastighed: 24 Mbps
- Rækkevidde: 10 meter
- Bagudkompatibel
- Strømforbruget blev formindsket
- Version 4.0
- Udkom i 2011
- Hastighed: 24 Mbps
- Rækkevidde: 100 meter
- Bagudkompatibel
- Version 4.0, også kaldet Low Energy. Denne version kræver langt mindre strøm end de forrige
- Hastigheden og stabiliteten i forbindelsen blev forbedret
- Brugervenligheden blev opdateret
- Version 5.0
- Udkom i år 2016
- Hastighed: 48 Mbps
- Rækkevidde: Helt op til 300 meter
- Bagudkompatibel
- Location finding
Har du flere spørgsmål så er du altid velkommen til at kontakte vores kundeserviceafdeling. De står altid klar med gode råd.