Bluetooth nøglefinder
Få styr på dine ejendele med en Bluetooth nøglefinder
Med en Bluetooth nøglefinder får du helt styr på alle dine løse ejendele, som ellers er nemme at glemme en travl morgen eller på vej ud ad døren. Nøglefinderen ligner en lille chip, der ofte kommer i en nøglering eller med et lille hul, så du kan sætte den på taskeremmen eller lægge den i lommen i din pung. På trods af navnet kan du nemlig bruge en Bluetooth nøglefinder til mange andre ting end nøgler, såsom pung, tasker, kæledyr eller i computertasken. Du kobler den diskrete nøglefinder sammen med en app på din telefon, og så kan appen advare dig, hvis du kommer for langt væk fra dine ejendele, eller du kan selv sætte en eftersøgning i gang gennem appen.
Der findes flere forskellige typer og modeller på markedet, så det er vigtigt at overveje dine behov, inden du investerer i en nøglefinder. Der er hovedsageligt tale om tre forskellige slags nøglefindere med enten fløjtefunktion, fjernbetjening eller Bluetooth forbindelse. Her på siden vil vi fokusere mest på Bluetooth nøglefindere, men du kan også gå på opdagelse i vores generelle udvalg af smartphone nøglefindere, hvor du kan finde en masse forskellige modeller og funktioner.
Kobl Bluetooth nøglefinderen sammen med din telefon
De fleste Bluetooth nøglefindere fungerer sammen med alle nyere smartphones, uanset om det er iPhone eller Android. Konceptet er helt det samme i dem alle: Takket være BLE-teknologi bliver der oprettet en trådløs forbindelse mellem telefon og nøglefinder, og når den forbindelse bliver brudt, udsender nøglefinderen lyd og eventuelt lys og sender en notifikation i appen. Det er en teknologi, der er meget stabil på kortere afstande og som derudover også bruger meget lidt batteri.
Bluetooth nøglefindere får strøm fra et CR2032-batteri, der nemt kan udskiftes. Det er dog ikke ofte, du kommer til at gøre det, da de har en standbytid på alt fra flere måneder til år afhængig af modellen. Nøglefinderen går nemlig i en lavstrøms tilstand, når den ikke aktivt sender eller modtager signaler, hvilket forlænger batteriets levetid betydeligt.
En Bluetooth nøglefinder advarer dig om glemte sager
Fordelen ved en Bluetooth nøglefinder er, at den advarer dig, når du kommer for langt væk fra dine ejendele. Derfor er den det perfekte valg til dig, der har tendens til at glemme dine nøgler, pung og taske, eller hvis du ønsker at holde styr på dine ejendele både derhjemme og ude. Gennem en app kan du med din telefon holde helt styr på, hvor din pung eller taske er - og hvis du mister dem af syne, kan du ringe nøglefinderen op. Den vil udsende en høj lyd, så du kan finde dine ting, selvom de ligger gemt bag puder eller under tøj.
Bliver din taske stjålet, eller glemmer du dine nøgler på spisebordet på vej ud ad døren, kommer du ikke langt, før du bliver mindet om det takket være Bluetooth nøglefinderen. En Bluetooth nøglefinder vil nemlig ringe din telefon op, hvis du kommer for langt væk, så du bliver advaret i god tid og kan nå at vende om. Det er også praktisk, hvis du skal rejse eller på weekendtur, hvor du nemt kan komme til at glemme ejendele på hotellet eller på en restaurant i en fremmed by. Typisk reagerer nøglefinderen på en rækkevidde på mellem 10 og 50 meter, men det er forskelligt, alt efter hvilken model du vælger.
Nøglefindere til alle uanset budget
Det er ikke blot de forskellige funktioner, der varierer på tværs af mærker og modeller - der er også stor forskel på prisniveauet. Her hos Av-Cables kan du finde Bluetooth nøglefindere i mange prisklasser, der alle er et fund til prisen. Har du en iPhone, er det oplagt at kigge på Apple Airtags, der er særligt udviklet til at fungere gnidningsløst med Find-appen. Du kan læse meget mere om Apple Airtags på vores side, hvor vi også gennemgår de mange funktioner og fordele.
Leder du efter et billigere alternativ til Apple Airtags, findes der en lang række Bluetooth nøglefindere, der fungerer upåklageligt både med iPhones og Android-telefoner. Det er blandt andet Chipolo nøglefindere, der kan fås i flere forskellige designs og med en batteritid på op til to år. Flere af Chipolos Bluetooth nøglefindere fungerer også med Apples Find-appen, ligesom du kan bruge stemmekommando på tværs af styresystemer til at finde dine ting. Nøglefinderen kan derudover benyttes omvendt, så du ved at trykke på selve nøglefinderen kan ringe op til din bortlagte telefon - også selvom den er på lydløs.
Indstil din Bluetooth nøglefinder som du ønsker
Men en Bluetooth nøglefinder fra Orbit eller iTag får du også mulighed for at bruge nøglefinderen som kameratilslutning, så du kan tage et billede på din telefon blot ved at trykke på nøglefinderens knap. Du kan med fordel købe en pakke med flere Bluetooth nøglefindere i, så du kan bruge forskellige nøglefindere til dine ejendele. Med iTag appen kan du let navngive de forskellige chips, så du har helt styr på, hvor dine tasker, pung og nøgler er henne.
Hvis du virkelig har lyst til at personliggøre din Bluetooth nøglefinder, er en model fra mærket Nedis et oplagt valg. Her får du nemlig mulighed for at justere den lyd, nøglefinderen udsender, når du leder efter dine ting. Med flere lydjusteringer og ringetoner kan du vælge den lyd, du bedst kan lide - og du kan indstille forskellige lyde til forskellige nøglefindere, så du blot ved at høre lyden ved, om du har glemt nøgler, taske eller pung. Du får også mulighed for at dele produktet med andre i appen, så du kan få hjælp til at finde de ting, der er uden for din rækkevidde.
Nu er du forhåbentligt klædt godt på til at vælge den rette Bluetooth nøglefinder til dit behov. Har du fortsat spørgsmål, eller ønsker du rådgivning i forbindelse med dit køb, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi hjælper meget gerne med at finde den helt perfekte Bluetooth nøglefinder til dig - og bestiller du hos Av-Cables, får du lynhurtig levering og billig fragt.