Av-Cables

Grillvejr

Det bedste udstyr til grillsæsonen

Når træer og blomster så småt springer ud, og solens stråler begynder at varme, så er man ikke længere i tvivl - grillvejret er for alvor på vej! Hvis du ikke allerede har alt det, du skal bruge til at få det meste ud af grillsæsonen, så læs med her og få inspiration til grilludstyr, der kan gøre en forskel for dig. Vi ser også nærmere på de forskellige grilltyper, og hvilke fordele og ulemper der er ved henholdsvis gas- og kulgrill.

 

De mest populære grilltyper

Der er i dag rigtig mange grilltyper på markedet, og alt afhængig af dine præferencer, dine boligforhold og dine ønsker vil det være forskellige varianter, der bedst imødekommer dine behov. Derfor ser vi her lidt nærmere på nogle af de mest populære grilltyper, som tændes rundt omkring i landet, når det bliver grillvejr i Danmark.

 

Kuglegrill med kul er et populært valg

Blandt de mest populære grilltyper er kuglegrillen, som står i rigtig mange danske haver. Det er en kulgrill, som er utroligt nem at have med at gøre. Den er fleksibel og flytbar, og så hjælper den kugleformede facon dig i forhold til optændingen, fordi kul og eventuelle optændingsbriketter er nemme at samle. Den findes dog også som gasgrill, men det er sjældent det, man forbinder med en kuglegrill. En af grundene til, at kuglegrillen er så populær, er, at den kan flyttes rundt. Den vejer ikke meget og har ofte hjul på to af benene, så du uden besvær kan køre den over i havens bedste solstråle. Det er særligt hus- og haveejerne, der foretrækker kul- og kuglegrillen, og det er der flere grunde til.

Først og fremmest kræver den lidt plads, og bor du for eksempel i lejlighed med en altan, vil en kuglegrill fylde en del. Der er også mange lejlighedskomplekser med altaner, hvor det er forbudt at tænde op i en kulgrill - selv i det lækreste grillvejr. I nogle tilfælde vil der også være regler om, hvorvidt du må benytte kulgrill, hvis du lejer et rækkehus eller lignende i områder med tæt bebyggelse. I det følgende kommer vi derfor nærmere ind på, hvilke andre grilltyper der egner sig godt til disse forhold.

 

Den elektriske grill er hurtigt klar til brug

Det danske sommervejr giver gode muligheder for at grille, men vi danskere ved også, at det dejlige vejr ofte hurtigt vil kunne afløses af regnskyl eller skyer. Af den grund er det helt optimalt at have en grill-løsning, hvor du hurtigt kan grille din mad, og hvor du altså ikke behøver vente på, at kullene bliver klar. Det er her, den elektriske grill kommer ind i billedet. Der findes forskellige typer af elektriske grill, men fælles for dem alle er, at de kan sættes i en stikkontakt og derefter hurtigt opnår den ønskede temperatur.

Det er altså både hurtigt og nemt at grille lækre grøntsager, kød og deslige, som du kan nyde alene eller sammen med andre. I modsætning til kuglegrillen, der altid har den karakteristiske kugleform, så findes elektriske grill i mange afskygninger. De fås både med stativ, som bordgrill samt i både rundt og firkantet design. Størrelserne varierer, og du kan nemt finde en version, som giver dig mulighed for at grille både små og store mængder mad.

 

Bordgrillen er en lille, praktisk løsning

Til sidst skal vi nævne bordgrillen, som er en mindre elektrisk grill, du kan stille på dit bord på altanen eller terrassen. Den er perfekt i mindre hjem, hvor du enten ikke må grille med kul, eller hvor du ikke har så meget plads. Du får nemt den autentiske grillsmag, og så har du altså alle fordelene fra den elektriske optændingsproces.

 

Alt det vigtigste grilludstyr til sommeren

Med grillen følger naturligvis også en masse specialudstyr, og her kigger vi lidt nærmere på, hvilket grill tilbehør du skal anskaffe for at få mest muligt ud af årets grillvejr. En del af tilbehøret og grilludstyret passer specifikt til nogle grilltyper, og derfor er det heller ikke det hele, du bør prioritere. Har du for eksempel en kuglegrill, kan det være praktisk at investere i et grillbetræk, som kan beskytte grillen mod vind og vejr, når den ikke er i brug. Bruger du en grill med rist, er det også alfa og omega at kunne rengøre risten efter brug, og det gør du bedst med en god stålbørste.

De fleste grilltyper har en rist, og mange af os kender frustrationen, når noget af maden ryger ned mellem rillerne. Det er heldigvis nemt at undgå, og investerer du i gode grillmåtter, kan du grille alt uden at miste små stykker kød og grøntsager undervejs. Samtidig bibeholder du noget af den lækre saft. Der er rigtig meget forskelligt grilludstyr på markedet, og hvor noget af det er nice to have, er andet bestemt need to have.

 

Fordele og ulemper ved gas- og kulgrill

De mest almindelige grilltyper, der findes på markedet, er kulgrill, elektriske grill og gasgrill. Her til sidst skal vi se lidt nærmere på fordele og ulemper ved henholdsvis gas- og kulgrill, så du lettere kan beslutte dig for, hvilken type du skal vælge. Lad os starte ved én af de mest mærkbare ulemper ved kulgrillen: røgen. Forbundet med optændingen af grillen er nemlig en masse røg, og samtidig er der også en del ventetid forbundet med brugen af kul. Begge dele undgår du med en gasgrill. Her opnår du hurtigt den ønskede temperatur, og der er ingen røg.

Priserne på de to typer er en anden faktor. Du kan typisk købe en kulgrill billigere end en gasgrill, men undersøgelser viser, at priserne for de to på den lange bane er nogenlunde ens. Til kulgrillen skal der jævnligt indkøbes kul og optændingsbriketter, men du skal også jævnligt have fat i gas til din gasgrill. Når det gælder sikkerhed, er der forskellige faldgruber med de to typer, men overordnet set kan den ene ikke siges at være mere sikker end den anden. Gasgrillen giver af åbenlyse årsager dog ikke samme røgede smag som kulgrillen, og derfor findes der også hybrid-løsninger, der benytter gas til at sikre hurtig optænding af kullene, hvorefter du benytter kul til tilberedning af maden.

 

Køb både grill og grilludstyr hos Av-Cables.dk

Når du har besluttet dig for, hvilket grilludstyr du ønsker at tage i brug, når grillvejret kommer, er der flere gode grunde til at købe det hele her hos Av-Cables.dk. Vi har et kæmpe udvalg og prisgaranti på alle varer, og vi tilbyder også lynhurtig levering, så du er klar, når vejret skifter.