Av-Cables

Guide: Find den bedste trimmer til hårfjerning

Hår og hårfjerning har altid været et område præget af personlige holdninger, meninger og præferencer, og sådan er det fortsat. Nogle foretrækker at lade håret på både hovedet, i ansigtet og på kroppen vokse frit, mens andre flittigt bruger trimmere og andre produkter til hårfjerning. Vil du være opdateret på de seneste produkter og tendenser på området, er der god grund til at læse med her.

 

Trimmere og hårfjerning til mænd

Ligesom med alle andre trends har skægmoden ændret sig meget i løbet af årene, og vi har været igennem mange forskellige tendenser. I nogle perioder har de fleste mænd været komplet glatbarberede, og i andre har fyldige fuldskæg fyldt i modebilledet. I disse tider er det i høj grad det velplejede look, der er moderne, så uanset længden på dit skæg eller dine skægstubbe, prioriterer du sandsynligvis vedligeholdelsen højt.

 

Hårfjerning i ansigtet

Når skægget skal studses, bruger langt de fleste mænd trimmere eller et af de mange andre produkter til hårfjerning, og her handler det meget om smag og behag. Der findes nemlig et utal af forskellige produkter, modeller og varianter. Mange af de største elektronikproducenter som for eksempel Philips, Braun, Beurer og Gillette har lanceret både barbermaskiner og trimmere i høj kvalitet, hvormed du nemt opnår den ønskede skæglængde og det rigtige udtryk. Med en god trimmer kan du for eksempel style både hår og skæg, så du får snorlige kanter.

 

Ønsker du, at dit skæg står knivskarpt, er en næsetrimmer også uundværlig. Investerer du i et kvalitetsprodukt til hårfjerning i næsen, foregår det hurtigt og smertefrit, og du kan uden besvær inkorporere hårfjerning i ansigtet med trimmere som en fast del af din rutine.

 

Hårfjerning på kroppen

Foretrækker du så lidt hår på kroppen som muligt - for eksempel på brystet og i armhulerne - er det en trimmer til kroppen, du skal have fat i. En kropstrimmer er ofte lille, og du har dermed mulighed for at opnå stor præcision i forbindelse med din hårfjerning. Det er nemt at få lige præcis det udtryk, du ønsker - og investerer du i det rette udstyr, bliver det endnu lettere.

 

Trimmere og hårfjerning til kvinder

Et område som hårfjerning har altid fyldt meget for kvinder - både for den enkelte, men også i den offentlige debat. Tidligere har mange haft en mening om, hvorvidt kvinder skal have hår under armene eller ej, og om de bør barbere deres ben. I dag er der større enighed om, at alle beslutninger om hårfjerning er op til den enkelte, og heldigvis mangler der ikke trimmer og produkter til hårfjerning til kvinder - markedet er derimod meget stort. Derfor har vi udvalgt nogle af de bedste og mest brugbare produkter, som vi ser nærmere på.

 

Epilatorer til kvinder

Når det gælder hårfjerning til kvinder, er der et væld af forskellige metoder på markedet. Nogle er mere effektive og mindre smertefulde end andre, og vi ser her nærmere på én af de mest populære produkttyper, nemlig epilatoren.

 

En epilator fungerer som en elektrisk pincet, hvor hårene hives ud på det ønskede område på enten ansigt eller krop. Det giver et mere holdbart resultat end ved almindelig barbering, da hårene hives ud med roden. Når du barberer dig, skærer du blot håret over, og det vil vokse ud igen meget hurtigere, end hvis du plukker håret med pincet eller epilator. Epileringen går stærkt, og du opnår et silkeblødt og glat resultat - helt uden brug af egentlige trimmere.

 

Hårfjerning med laser

En anden metode til at fjerne hår på kroppen og ansigtet er laserbehandling. IPL laser hårfjerning er en helt særlig form for lysbehandling, der går helt ned i hårsækken, hvor mørke og genstridige hår kan fjernes let og smertefrit. Både laser og epilering er metoder, der kan bruges som hårfjerning på hele kroppen, og det er derfor op til dig at vurdere, hvilken metode du er mest til.

 

Den klassiske ladyshaver

Vi kommer ikke uden om den mere klassiske type trimmer til kvinder - nemlig ladyshaveren. Her gælder det den mere traditionelle barbering af både ben og de mere intime områder. Selvom der er flere nye metoder til hårfjerning på markedet nu, er en ladyshaver og en klassisk barbering stadig foretrukket af mange. Metoden er hurtig, billig og resultatet bliver glat og fint hver gang. Med barbering skal du muligvis svinge trimmeren lidt oftere end med førnævnte produkter, men det bliver hurtigt en del af din rutine.

 

Hos Av-Cables.dk finder du det hele samlet ét sted

Uanset hvor højt du vægter hårfjerning i din hverdag, finder du brugbare trimmere, barbermaskiner, epilatorer til både mænd og kvinder hos Av-Cables. Alle vores produkter er i højeste kvalitet, og vi sørger altid for at have et bredt udvalg, så du kan vælge lige netop den løsning, du foretrækker. Når du handler hos Av-Cables, får du automatisk lave priser på dine køb. Vi har nemlig prisgaranti på alle vores varer, og det betyder, at du ikke finder tingene billigere end lige her.

 

Du kan læse meget mere om de forskellige produkter, vi har nævnt her på siden, ved at klikke ind på de specifikke trimmere og hårfjerningsprodukter i vores store udvalg her hos Av-Cables. Har du fortsat spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon, mail eller gennem vores chat, som du finder her på siden.