Av-Cables

Guide: Forbind computer, TV og smartphone

Den elektronik, vi benytter til hverdag, udvikler sig hele tiden. Der introduceres gang på gang nye muligheder og smarte løsninger, og følger man ikke med i, hvad der sker på markedet, kan man sagtens risikere at misse et vigtigt udviklingstrin. Derfor ser vi her lidt nærmere på de nemmeste måder, hvorpå du kan forbinde din computer, dit TV og din smartphone i kølvandet på den nye lov om USB-C. Vi kigger blandet andet på de mest anvendelige kabeltyper, samt hvilke muligheder og alternativer der er i forhold til ældre elektronik.

 

Tilslut din computer og dit TV på forskellige måder

Langt de fleste af os bruger computeren og TV?et til forskellige ting, men når det gælder gaming, film og billeder, der gør sig godt på begge enheder, kan der være en anledning til at forbinde dem. Skal du for eksempel se en film eller vise billeder, som du har på din computer, er der flere gode grunde til at forbinde den til TV?et. Skærmen er større, og så hænger eller står TV?et typisk et sted, hvor det er nemmere for flere mennesker at se med på samme tid. Det er heldigvis både hurtigt og nemt at etablere en stabil forbindelse mellem din computer og dit TV, og vi ser her lidt nærmere på, hvordan du gør det.

 

HDMI til HDMI kabler

HDMI til HDMI kablet har længe været den mest oplagte måde at forbinde din computer med dit TV. Et HDMI kabel gør det nemlig muligt at overføre både billede og lyd i høj kvalitet og med et hurtigt og stabilt signal. HDMI kablet er kendt for at give skarpe billeder med optimal farvegengivelse, skarpe kontraster, flere detaljer samt færre fejl i billedet, og det tilsluttes nemt, da de fleste TV?er og computere har en HDMI indgang. Inden du vælger et HDMI kabel, bør du dog undersøge, hvilken type dine enheder er kompatible med. Der findes modeller som Micro, Mini, 4K, 8K, 10K og mange andre. Tag evt. et kig på vores HDMI kabel guide, hvor vi gennemgår alt du behøver at vide om de forskellige HDMI kabler.

 

HDMI til USB-C kabler

En anden måde, hvorpå du kan forbinde din computer til dit TV og få et stabilt og hurtigt signal, er med et HDMI til USB-C kabel. Denne type stik giver dig mulighed for at forbinde enhver enhed med USB-C til en given skærm eller projektor. Mange smartphones benytter allerede USB-C, men idet det er blevet vedtaget, at USB-C skal være den nye standard for opladning og overførsel af data, vil alle elektroniske enheder i fremtiden have USB-C indgang. Og mange producenter er allerede nu overgået til den nye standard. Du vil derfor også kunne bruge et HDMI til USB-C kabel til at skabe forbindelse mellem dit TV og din computer eller din smartphone.

Tidligere fulgte der typisk et unikt data- og opladerkabel med, hver gang du købte elektronik, og derfor kunne det være besværligt at få forskellige enheder til at tale sammen. Nu er tiderne dog anderledes. Idet din smartphone - også selvom du har en iPhone - og din computer vil have en USB-C indgang i den nærmeste fremtid, kan du forbinde dit TV til mange forskellige enheder med det samme HDMI til USB-C kabel.

 

Nem tilslutning - også med ældre computere og kabler

Som vi var inde på indledningsvist i denne guide, er elektronikken et område i rivende udvikling, og derfor kan du nemt risikere, at dine enheder pludselig er for gamle til at gøre brug af nye tendenser. Når det gælder tilslutning af computer og TV, er du dog rigtig godt dækket ind. Der er nemlig en række smarte adaptere på markedet, som giver dig mulighed for at forbinde computer og TV - stort set uanset alderen på enhederne - og benytte de kabler, du har i forvejen. Har du for eksempel en ældre computer, kan en USB-A til HDMI adapter muligvis være løsningen for dig, og har du endnu ikke opgraderet til et HDMI til USB-C kabel, kan en USB-C til HDMI adapter hjælpe dig med at forbinde enhederne.

 

Find både kabler og adaptere hos Av-Cables.dk

Uanset hvilke enheder du helt konkret ønsker at forbinde, er Av.Cables.dk det helt oplagte sted at søge hen. Her finder du nemlig et stort udvalg af både kabler, stik, adaptere og meget mere, og udvalget i de forskellige kategorier er stort. Du finder et bredt udvalg af forskellige kvalitetsbrands samt varianter af samme produkt, så du altid har de bedste muligheder for at finde lige netop det, du søger.