Guide: Kom sikkert frem med den rette alkoholtester
Alt med måde er i høj grad et ordsprog, der har sin relevans, når det gælder alkohol - især hvis du har tænkt dig at køre hjem direkte efter en fest eller dagen derpå. Det kan indimellem være svært at vurdere, om du er i stand til at køre, og det kan have alvorlige konsekvenser, hvis din vurdering viser sig at være forkert. Derfor bør du aldrig køre, hvis du er i tvivl, om du er i stand til det - og en alkoholtester kan være med til at mane den tvivl til jorden.
Det kan derfor være en rigtig god idé at investere i en alkoholtester, som du altid kan have ved hånden, når du indtager alkohol. Vi guider dig her igennem de vigtigste regler på området og til de bedste og mest pålidelige alkoholtestere på markedet.
Regler for promiller og spirituskørsel
Spirituskørsel og øvrige omstændigheder med alkohol er et område med fastsatte love, som naturligvis håndhæves af politiet hver eneste dag. Den helt simple regel er, at du ikke må køre bil, hvis du har en promille over 0,5. Det kan dog også få konsekvenser at køre med en lavere promille, hvis politiet vurderer, at du ikke er i stand til at køre bil grundet alkoholindtag.
Kører du alligevel bil og bliver standset, mens du har en promille på mellem 0,5 og 1,2, får du en bøde og skal op til ny teori- og køreprøve. Stoppes du med en promille på 1,2-2,0, mister du kørekortet i tre år og får en bøde. Ligger promillen over 2,0, mister du kørekortet i mindst tre år, du får en bøde, din bil kan blive konfiskeret, og du kan blive idømt en betinget fængselsstraf. Derudover risikerer du at gøre skade på dig selv og andre, hvis du mister kontrollen over bilen.
Der er stor forskel på, hvor meget alkohol man hver især kan indtage, før promillen ligger på et farligt niveau. Det kommer både an på din fysik, hvor ofte du drikker, og hvad du drikker. Det kan med andre ord være meget svært at gennemskue, hvornår man bør lade bilen stå. Derfor er det også enormt relevant at erhverve sig en alkoholtester, der kan hjælpe med overblikket og give ro i maven.
Hvordan bruges alkoholtesteren?
Der findes en lang række gode alkoholtestere på markedet, som er helt optimale til private behov. Brugen af de forskellige modeller varieret naturligvis lidt, men der er dog en række fællestræk for, hvordan alkoholtestere bruges optimalt.
De mest almindelige modeller måler alkoholen i din ånde, og derfor skal du puste direkte ind i alkoholtesteren, som derefter beregner din promille. Tag en dyb indånding, inden du puster i alkoholtesteren, da det er i den dybe lungeluft, at den mest præcise promille kan måles.
Der skal altid gå mindst 15 minutter, fra du har indtaget alkohol, til du tester dig med alkoholtesteren. Tester du hurtigere, er der stor risiko for, at du får en ukorrekt måling, fordi du måler alkoholen i din mundhule og svælg i stedet for i udåndingsluften. En anden god regel er, at du bør vente med at teste, til alkoholen er optaget fra mavesækken, og det er den typisk efter 1,5 time. Dette kan dog variere meget efter, hvad og hvor meget du har spist.
Er I flere, der bruger alkoholtesteren hurtigt efter hinanden, kan der også være en faldgrube. Ved nogle modeller kan der nemlig komme lidt spyt ind i systemet, og her kan der være alkohol i. Det er dog ikke alle modeller, der er konstrueret sådan, men i nogle tilfælde skal man være opmærksom her.
Slutteligt er det vigtigt at nævne, at du altid bør følge din mavefornemmelse. Det kan sagtens være, at du med alkoholtesten tester din promille til at være lavere end 0,5, men at du reelt ikke føler dig i stand til at køre. Det er vigtigt at følge din egen fornemmelse, og brug gerne mottoet: Sikkerhed frem for alt.
Gode råd til valg af den bedste alkoholtester
Når du skal finde den alkoholtester, der matcher dine behov bedst, er der en række forhold, du bør være opmærksom på. Først og fremmest bør den være lille, kompakt og praktisk. Det er meningen, du skal have den med dig rundt, og det kan du bedst, hvis den kan være i din lomme eller taske.
Det er også vigtigt at prioritere muligheden for hurtige svar, da det ofte skal gå hurtigt i en situation, hvor du er i tvivl, om du skal sætte dig bag rattet eller ej. Det allervigtigste er, at du sætter dig ind i, hvordan din alkoholtester skal bruges, så du føler dig hjemme i funktionerne og aflæsningen. Som sagt kan funktionerne variere fra model til model, og selvom de generelt er simple at bruge, er det vigtige netop at bruge dem rigtigt.
Et stort udvalg af alkoholtestere hos Av-Cables
Herhjemme er vi gode til at fejre og holde fester. Det gælder både årstider som påske, nytår og jul, men også fødselsdage, bryllupper og andre mærkedage - og der ryger ofte en del alkohol ned til disse arrangementer. Af den grund er alkoholtesteren relevant året rundt, og vælger du den rette model med ovenstående guide i ryggen, er du dækket godt ind til alle årets fester og festivaler. Du kan naturligvis også købe ekstra mundstykker til de forskellige modeller, så både hygiejne og funktion er i top til hver en tid.
Hos Av-Cables finder du både alkoholtestere og mundstykker i højeste kvalitet. Vi tilbyder desuden prisgaranti på alle varer, så du er sikret en skarp pris på dine indkøb. Har du spørgsmål, eller ønsker du rådgivning til at finde den perfekte alkoholtester til dig, så tøv ikke med at kontakte os. Vi sidder klar på telefon og mail, og du kan også kontakte os gennem vores chat, som du finder her på siden.