Av-Cables

Guide: Laptop stande og kølere

Har du et arbejde eller en fritidsinteresse, som kræver mange timer foran computeren, kender du muligvis til problemet med, at computeren bliver for varm. Det findes der heldigvis smarte løsninger på, og selvsamme løsninger vil endda hjælpe dig til en mere korrekt arbejdsstilling. Løsningen hedder laptop kølere og laptop standere! Læs med her for at høre mere om, hvordan de to typer laptop tilbehør kan hjælpe dig bedst muligt, og få gode råd til, hvordan du vælger den rette model.

 

Laptop stande og laptop kølere - hvad er hvad?

Da vi har to fokuspunkter med her i guiden, kræver vores gennemgang en kort introduktion til begge, før vi kan gå videre. Når vi siger laptop køler, menes der en stand med indbygget ventilator, som køler din computer, imens du bruger den. En laptop stand er en stander til din computer, som løfter din computer op, så du får en mere behagelig arbejdsstilling. Selvom der i laptop standeren ikke er indbygget ventilator, vil alene det, at den løftes op fra bordet, dog give mere luft end ellers til din computer - hvilket også bidraget til, at den ikke bliver for varm. På den måde er der en række fællestræk ved de to, og det kommer vi meget mere ind på i det følgende, hvor vi blandt andet ser på, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber.

 

Laptop standeren er ideel til hjemmekontoret

Siden vi stiftede bekendtskab med corona, har rigtig mange arbejdet hjemme i en eller anden forstand, og i den forbindelse er det gode hjemmekontor blevet en ting, der er vigtig. Når du sidder hjemme, skal du så vidt muligt sidde lige så godt som på din arbejdsplads, og det indebærer både en god stol, et bord i den rette højde og de computerskærme, du plejer at have. Har du ikke muligheden for at have større computerskærme derhjemme, er en laptop stand det næstbedste bud. Her kan du nemlig få din computer op i en god højde, så du slipper for at lave det knæk i nakken, som vi alle kender fra at sidde og kigge ned i vores laptop. Med en laptop stander kommer den op i øjenhøjde, og din nakke kan have sin naturlige holdning hele arbejdsdagen igennem.

 

Der findes forskellige typer af laptop standeren, og de bedste varianter er naturligvis dem, du kan indstille på, så din computer kommer op i den helt rette højde. Når du afsøger markedet, vil du se, at det er forskelligt, i hvor høj grad de enkelte laptop standere kan justeres. Mange af laptop standerne på markedet er udført i hård plast eller aluminium, hvilket er et smart valg i dette tilfælde. Standeren vejer nemlig ikke ret meget og er let at flytte rundt på - og tage med - hvis du har behov for det. Læg dog mærke til, om der er gummidetaljer på standeren, som kan holde din computer fast!

 

Praktisk kølefunktion i laptop køleren

Med laptop køleren finder vi nogle af de samme fordele som ved laptop standeren, men her er det altså i høj grad kølefunktionen, der er i fokus. Det fungerer således, at der er indbyggede ventilatorer i selve standeren, som nedkøler din computer, så du kan bruge den over længere tid. Med en laptop køler gælder det om at finde den model, der kan skabe den mest ideelle luftstrøm, og her skal du blandt andet se på antallet af ventilatorer. De forskellige laptop kølere har omkring 1-5 blæsere, og afhængigt af dit behov kan du vurdere, hvor mange blæsere du har behov for. Selve kølefunktionen er bygget ned i en stander, så med laptop køleren hæves din computer også lidt fra bordet og giver dig en lidt bedre siddestilling.

 

Hvilken model skal du vælge til gaming?

En laptop køler er særligt aktuel for dig, som gamer. Her kan antallet af timer, du sidder foran skærmen, nemlig snildt løbe op, og samtidig er gaming også en særlig form for "belastning" af computeren. Den bliver varmere af gaming end af øvrigt arbejde på computeren. For gameren er det dermed aktuelt at se nærmere på de laptop kølere med 4-5 ventilatorer for at få den optimale køling af hele systemet. Har du allerede gang i et imponerende gaming-setup, vil laptop køleren heldigvis passe fint ind. I mange af modellerne er der nemlig indbygget LED-lys omkring blæserne, som vil lyse i forskellige farver.

 

Skal din laptop stand med på farten?

Har du ofte din computer med på farten, og arbejder du på forskellige steder, kan det være helt optimalt at gå efter en laptop stand, som kan klappes sammen. Heldigvis er mange af laptop standerne på markedet lavet, så de kan klappes sammen og tages med. Disse vejer heller ikke ret meget, så du vil nemt kunne have dem i tasken. Du finder dog også standere i glas, som garanteret står solidt og godt på dit skrivebord derhjemme, men som vil være langt sværere at transportere fra sted til sted.

 

Vær opmærksom på standerens størrelse

Den sidste - men ikke mindst vigtige - ting, du skal være opmærksom på, når du leder efter en laptop stand eller laptop køler, er størrelsen på den. Den skal naturligvis matche størrelsen på din computer, og især når vi har med laptop kølere at gøre, er det vigtigt, at størrelserne matcher. Ellers vil du ikke få det optimale ud af følefunktionen. Det er forskelligt fra model til model, hvordan størrelserne er indtænkt. Nogle modeller er lavet, så de understøtter og passer til alle laptops op til for eksempel 17,3", imens andre også kan bruges til tablets helt ned til 10". Vigtigst er det - hvis du investerer i en laptop køler - at den er større end din computer, så den bliver kølet ordentligt ned!

 

Find et imponerende udvalg hos Av-Cables.dk

Uanset om du primært leder efter laptop standere eller laptop kølere, er der rig mulighed for at finde den helt rette model her hos Av-Cables.dk. Er det en laptop køler, du går efter, bør du være opmærksom på størrelsen og på antallet af ventilatorer. Det har nemlig stor betydning for, hvor effektiv kølingen af din computer er. Med laptop standeren er størrelsen naturligvis også en faktor, men her er det også justeringsmulighederne, der er væsentlige. Derudover kan det være aktuelt at sikre dig, om laptop standeren kan klappes sammen eller ej. Se hele vores udvalg af tilbehør til din laptop på vores hjemmeside, og husk, at vi har prisgaranti på alt!