Av-Cables

Guide: Sådan vælger du det rigtige gamer headset

Når det kommer til gaming, er lyd ikke bare et supplement - det er en integreret del af oplevelsen. Det kan være helt afgørende for en spilsejr, at du kan høre de mindste detaljer, når du sidder dybt optaget i et spil. Det kan dog være svært at vælge det rigtige headset blandt de mange modeller på markedet, og derfor guider vi dig her til at finde et gamer headset, der matcher dine behov og dit budget. Der er nemlig flere ting, du bør tage stilling til, inden du køber et nyt headset.

 

Hvorfor skal du vælge et gamer headset?

Et gamer headset er ikke det samme som et almindeligt sæt høretelefoner, selvom de måske på afstand kan ligne hinanden. Mens almindelige høretelefoner typisk har stereolyd, der er fint til musik og streaming af film, har et gamer headset oftest indbygget surround sound. Det giver en mere præcis og intens lyd, der virkelig giver dig oplevelsen af at være en del af spillet.

Derudover kommer gamer headsets ofte med en indbygget mikrofon, så du nemt kan være i uafbrudt kontakt med dine holdkammerater. Flere af vores modeller har en støjreducerende mikrofon, der giver en fantastisk lydkvalitet og sikrer, at din stemme går krystalklart igennem. Det er en særlig fordel ved konkurrencespil, eller hvis du ofte spiller online med andre gamere. Spiller du solo, eller har du ikke behov for en mikrofon, kan den nemt afmonteres eller drejes væk fra hovedet uden at forstyrre dig.

 

Hvad skal du kigge efter i et gamer headset?

Der er mange ting, der kan være afgørende for dit valg af headset. Det siger sig selv, at det skal være komfortabelt at have på og give en god lyd. Men hvilke parametre skal du ellers huske at kigge efter?

Først og fremmest er det vigtigt at vælge et gamer headset, der passer til den platform, du spiller på. De fleste headsets passer til PC, men hvis du spiller på PlayStation, Xbox eller Nintendo, er det en god idé at tjekke, om headsettet skal have minijack-stik eller USB-stik. Nogle headsets kan skifte helt problemfrit mellem platforme, så du kan bruge det samme til alle dine enheder. Her hos Av-Cables har vi en lang række gamer headsets fra anerkendte mærker som Razer, Koss, Havit Gaming, Trust og Nedis - og vi udvider løbende vores sortiment, så du kan få den nyeste teknologi til dit spil.

Dernæst skal du beslutte dig for, hvilken model passer bedst til dig. Størstedelen af de gamer headsets, vi sælger her hos Av-Cables, er enten over-ear, hvilket betyder, at headsettet dækker øret uden at blokere øregangen, eller on-ear, der hviler på selve øret. Sidstnævnte vil ikke isolere lyden lige så godt som et par over-ear headphones, så du ville kunne høre mere af rummet omkring dig. Til gengæld vil on-ear headsets ofte være mindre, lettere og nemmere at transportere - så det perfekte valg for dig afhænger af dine behov. Vil du have det ultimative gamer setup, bør du også tage et kig på vores store udvalg af gaming udstyr, der inkluderer alt fra gamer mus og tastaturer til gamerstole og diverse lys.

 

Skal du vælge et trådløst eller kablet gamer headset?

Et gamer headset med kabel er et populært valg, fordi du er sikker på, at du kan tilslutte headsettet til de fleste enheder enten gennem et AUX-stik eller USB-stik, og du vil have en stabil lydforbindelse. Der kommer ikke støj på linjen, og du risikerer ikke at miste lydbidder, fordi headsettet konstant er forbundet til din enhed. Derudover behøver du ikke at bekymre dig om at løbe tør for strøm eller batteri. Headsets med kabler er ofte en billigere løsning, fordi det ikke kræver indbygget hardware, der skal fungere trådløst. Husk dog, at ledningen skal være lang nok til at kunne nå fra din PC eller konsol til headsettet uden problemer.

Omvendt har et trådløs headset nogle andre fordele - mest nævneværdigt er friheden ved, ikke at have kabler rundt om dig. Det vil sige, at du kan være mere fleksibel og aktiv, mens du spiller, uden at frygte at kablet sidder fast i bordet eller stolen. Du har også friheden til at sidde længere væk fra din konsol og bevæge dig rundt, mens du spiller. Men en normal bluetooth-forbindelse vil signalet tage længere tid om at nå frem, men et gamer headset i en god kvalitet vil have radiofrekvens-receiver, der sender lyden frem med lynets hast. Et trådløst headset får strøm fra genopladelige batterier, der er lavet til at kunne holde til lange spilsessioner.

 

Optimer din spiloplevelse med et gamer headset

Noget af det, der afgør, om et gamer headset giver en god lyd, er frekvensområdet. Det angiver, hvor mange toner og detaljer der bliver gengivet i headsettet, så lyden bliver mest mulig naturlig og livagtig. Oftest vil frekvensområdet ligge mellem 20 Hz og 20 kHz (20.000 Hz), og det dækker langt de fleste behov. Er det vigtigt, at du kan reagere på et splitsekund i spillet? Så bør du derudover også kigge efter et gamer headset med lav latenstid, der er et andet ord for forsinkelsen af lyden fra spil til headset.

Når først du har trykket "Play", kan der gå mange timer, før du er færdig med at spille. Og derfor skal det være komfortabelt at have et gamer headset på i mange timer ad gangen. Komfort kan være meget individuelt, og derfor sælger vi headsets, der kan tilpasses og justeres, så det kan sidde perfekt. Derudover har alle vores headsets polstrede ørepuder, der gør dem bløde og behagelige at have på - også til dig, der bruger briller. Ved hjælp af en mikrofiberklud, vatpinde og sæbevand uden skum kan du nemt rengøre dit headset efter spilsessioner, der giver ekstra sved på panden. På den måde holder dit headset sig pænt og præsentabelt i lang tid.

 

Vi håber, at du er blevet lidt klogere på, hvilket gamer headset du skal vælge, når lyden skal være i top. Har du yderligere spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os.