Av-Cables

Vælg de rigtige lightstrips

Guide: Vælg de rigtige lightstrips og sæt stemningen i hjemmet

Lightstrips har for alvor vundet indpas hos danskerne, og de er efterhånden at finde i rigtig mange hjem. Vi har afsøgt markedet og samlet de bedste råd, som du kan have i baghovedet, når du skal vælge dine nye lightstrips. Læs med her og bliv endnu klogere på de stemningsskabende lys.

Helt kort om lightstrips - hvad er det, og hvorfor er det smart?

Lightstrips er primært kendt for deres evner til at skabe stemningsfuld belysning i hjemmet på en lidt anderledes måde. Mange sætter nemlig deres lightstrips op under køkkenbordet eller bag ved fjernsynet, og det betyder, at lyskilden ikke er direkte, men indirekte - og det skaber en rigtig hyggelig type af belysning i hjemmet. Du kan som udgangspunkt både bruge lightstrips inde og ude, men ønsker du at sætte dem op i haven eller på terrassen, skal du sikre dig, at de er godkendt til udendørs brug.

Afhængig af, hvilken type lightstrip du investerer i, kan du både få modeller, som skal styres manuelt, via en app og endda med din stemme. Ønsker du at stemmestyre din nye lightstrip, skal den kombineres med enten Google Home eller Amazon Alexa.

Nem og hurtig opsætning og tilpasning af længde

En stor del af årsagen til, at lightstrips er så smarte og er blevet så populære, er, at de er enormt fleksible og meget nemme at sætte op. Når du køber lightstrips, sidder der allerede en form for klæbestrimmel på, som er af høj kvalitet, og som sikrer, at din lightstrip bliver siddende, hvor du gerne vil have den.

En anden ting som er integreret i din nye lightstrip, er muligheden for at tilpasse længden. Du kan købe lightstrips i mange forskellige længder, og typisk er de på omkring 2-5 meter lange. På selve lightstrippen er der tydeligt markeret de steder, hvor du kan klippe i strimlen, så længden kommer til at passe - typisk omkring hver 10. centimeter. Ønsker du senere hen at forlænge en lightstrip igen, kan man nemt klikke en ny på - lige præcis hvordan man gør det, afhænger dog af, hvilken type lightstrip du køber og fra hvilket brand.

Perfekt som tilføjelse til dit TV eller gamer setup

Et af de steder, hvor lightstrips er særligt populære, er som fuldendelse af enten TV- eller gamer-setup. Sætter du dine lightstrips op under dit skrivebord eller bag din computer- eller TV-skærm, kan du skabe en helt særlig stemning til dit spil.

Du kan endda få lightstrips, som lyser op i samme farve som dit TV eller computer, og du kan få modeller, som kan indstilles til at blinke i takt til musik. Du har altså virkelig mulighed for at skabe den mest optimale spillestemning.

Hold øje med, om dine lightstrips har RGB

Nu skal vi til noget, som er en my mere teknisk, men som også er værd at have for øje, når du vælger lightstrips. Når du kigger rundt på de forskellige typer, vil du se, at der ved nogle af modellerne, står RGB. RGB står for Rød, Grøn, Blå og dækker således over basisfarverne. Når disse tre farver kombineres, kan du skabe enhver anden farve, og køber du en lightstrip med RGB, betyder det således, at du kan få farvet lys og ikke blot hvid.

Du kan styre, hvilke farver dit lys skal have, og du kan enten styre dem med en fjernbetjening eller et kontrolpanel, og hvis din lightstrip kan kobles til en app, kan du også styre farverne derfra.

Lidt om strømforbrug og lumen

Rigtig mange af de forskellige lightstrips på markedet er med LED-lys, og det betyder, at den gennemsnitlige levetid er lang, og at strøm- og energiforbruget er lavt. Afhængigt af, hvilken type lightstrips du kigger på, vil du se, at den forventede levetid kan ligge på omkring 10.000-20.000 timer. Det er væsentligt mere end almindelige halogenpærer.

I forhold til strøm- og energiforbrug hedder det som udgangspunkt, at LED-lys bruger 4-5 gange mindre strøm end almindelige halogenpærer. Kigger du specifikt på lightstrips, vil du se energiforbrug, som kan ligge på omkring 5-24 kWh pr. 1000 timer. Det skal dog siges, at der er forskel på de forskellige lightstrips på markedet, og deres forskellige strømforbrug afhænger af forskellige ting; blandt andet antallet af lysdioder og dermed længden.

Når du læser specifikationerne for de forskellige lightstrips, vil du se, at der ofte er angivet et lumental. Lumen er et udtryk for, hvor meget lys en pære eller diode udsender. Sidder du derfor med to lightstrips, hvor den ene har et lumental på 400 lm og den anden på 700 lm, vil den sidstnævnte udsende et kraftigere lys.

Køb dine lightstrips her hos Av-Cables.dk

Nu er vi ved vejs ende, og vi har været igennem en håndfuld punkter, som er gode at være opmærksom på i forbindelse med køb af lightstrips. Her hos Av-Cables.dk har vi et kæmpe udvalg af lightstrips fra brands som Philips, Nedis, Denver, Logilink, Monster og mange flere. Her hos os finder du altså lightstrips i forskellige længder, til indendørs og udendørs brug, med og uden RGB og med forskellige lumental. Der er masser at vælge mellem!

Vil du se vores udvalg af LED lysbånd, som er en bredere overkategori af forskellige lysbånd, er de alle samlet lige her.