Kabelhåndtering
Kabelhåndtering
Vidste du, at der findes utallige løsninger inden for kabelhåndtering? Der er derfor ingen undskyldning for at efterlade kabler bag tv’et, under skrivebordet eller langs køkkenbordet. Du kan nemt og hurtigt rydde op i din kabelrod selv med disse små, men effektive løsninger. Her giver vi dig et hurtigt overblik over, hvordan du kan tæmme dine kabler og dermed slippe af med kabelrodet.
Strips
Strips er den billigste, hurtigste og nemmeste løsning, når du vil tæmme dine kabler. De små strips føres blot rundt om kablerne og strammes. På den måde får du et fint bundt af kabler, der ikke ligger og roder. Du kan se hele udvalget her.

Kabelholdere
Kabelholdere er fleksible og kan holde en eller flere kabler ad gangen. I modsætning til strips er kabelholdere ikke selvlåsende. Det betyder, at du altid kan tilføje og fjerne kabler, hvis det er nødvendigt. Der findes flere typer kabelholdere, som er tilpasset til forskellige formål. Se udvalget af kabelholdere her.

Kabelstrømper
Denne løsning er ideel i et kontormiljø, hvor de fleste kabler er omkring og under et skrivebord. Kabelstrømper fungerer som en lang, fleksibel strømpe til dine kabler. Du samler kablerne i en bundt og lukker dem inde i kabelstrømpen. På denne måde skjules dine kabler mere, end hvis du blot samler dem med strips eller kabelholdere. Kabelstrømper findes med 4 typer lukning: lynlås, selv-lukkende, strækbar og velcro. Se alle kabelstrømper her.
Kabelkanaler
Hvis du har brug for at skjule kabler langs vægge og lofter, er den perfekte løsning en kabelkanal. Her samler du kablerne og trækker dem diskret langs væggen eller loftet. På den måde slipper du for kabelrod, og samtidig sørger kabelkanalen for, at kablerne er helt skjulte. Kabelkanaler findes i både plast og metal samt i flere farver, længder og bredder. De monteres enten med dobbeltklæbende tape, skruer eller holdere.
Kabelkasser
En kabelkasse er en smart boks, hvor du kan skjule dine kabler og strømskinner/stikdåser. Gennem huller i siden af kabelkassen kan du trække kablerne ud, så de ikke bliver rodede. Kasserne passer til næsten alle typer ledninger og kabler og findes i enkle og flotte designs, som er diskret tilpasset til alle typer hjem. Find vores kabelkasser her.
Kabelbroer
Hvis dine kabler ligger frit i rummet, f.eks. fra væg til væg, er en kabelbro den rigtige løsning. Med kabelbroer undgår du at falde over og træde på de udsatte kabler. De er solide og robuste, så dine kabler er godt beskyttede mod slid.

Der findes mange flere løsninger inden for kabelhåndtering end de, der er nævnt ovenfor. Du kan se alle vores kategorier inden for kabelhåndtering her.
Hvis du er i tvivl om, hvad der er den bedste løsning for dig, står vores kundeservice klar til at hjælpe og vejlede dig. Du finder vores kontaktoplysninger her.