Av-Cables

Organiser hjemmet med en kabelskjuler

Foretrækker du, at dit hjem står snorlige, og har du specifikt sørget for, at indretningen spiller, farverne er smukke, og møblerne er velvalgte? I dette scenarie er de rodede kabler under TV?et, computeren og ved lamperne ofte en torn i øjet, som ødelægger billedet. Med en kabelskjuler kan du dog gemme de rodede kabler væk på en smart, nem og pæn måde. Læs med her og bliv klog på, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber din nye kabelskjuler.

 

Hvordan fungerer en kabelskjuler?

Det er ikke sikkert, du har stiftet bekendtskab med en kabelskjuler før, og derfor starter vi også med en helt kort introduktion til, hvad det er, og hvordan de fungerer. Helt grundlæggende er formålet med en kabelskjuler, at den skjuler dine kabler og stikdåser. Du placerer den blot under TV?et, ved din computer eller omkring dine lamper, hvorefter du kan tage låget af din kabelskjuler, samle både stikdåser og ledninger i den og lukke låget igen. Der er udgangshuller i begge sider til ledninger, og det er dermed en utrolig simpel metode til at gemme ét af de mest rodede problemer i mange hjem.

 

Størrelsen og typen skal matche dit behov

Det væsentligste forhold, som adskiller de forskellige typer af kabelskjulere på markedet fra hinanden, er størrelsen på dem. Det siger sig selv, at jo større kabelskjuleren er, des flere ledninger og stikdåser kan du samle i den. Af den grund er det også essentielt, at du er bevidst om, hvor du påtænker at bruge kabelskjuleren, og hvor mange ledninger der skal kunne være i den. Der findes nemlig kabelskjulere med mange forskellige mål, og i nogle tilfælde giver valget sig selv. Det kan eksempelvis være, at der er mange ledninger, du ønsker at skjule, eller at der ikke er plads til en af de større kabelskjulere. Heldigvis er det ikke småt med kabelskjulere, og de findes i et utal af varianter, hvoriblandt der med sikkerhed er en, der matcher dine behov.

 

En anden ting, som adskiller markedets kabelskjulere fra hinanden, er, hvorvidt der er en lille indbygget holder og oplader til din telefon eller ej. På nogle af de mindre kabelskjulere, som er beregnet til at stå på dit skrive- eller computerbord, er der nemlig en lille holder på toppen, hvor du kan sætte din telefon, imens den oplader.

 

Smart, brandhæmmende materiale

Du kan desværre ikke sige stik, ledninger og stikdåser uden også at sige brandfare, og risikoen for brand stiger naturligvis, jo flere enheder der er samlet ét sted - for eksempel i en kabelskjuler. Af den grund bør du altid gå efter en variant, som er fremstillet i et brandhæmmende materiale som for eksempel plast. På den måde står du i hvert fald bedst muligt i tilfælde af, at en brand opstår. Det ændrer dog ikke på, at du stadig skal være opmærksom på overophedning og dermed på at slukke for strømmen til de enheder, du ikke bruger.

 

Vælg en kabelskjuler, der passer til indretningen

I og med at vi har at gøre med en forskønnende ting til din indretning og dit hjem, giver det rigtig god mening at vælge kabelskjuleren i en farve, som matcher resten af din indretning. Du kan naturligvis også vælge en farve, der blot tiltrækker sig så lidt opmærksomhed som muligt. Flere af varianterne på markedet laves både i sort og hvid - hvoraf enkelte har fine trædetaljer - og det er helt op til dig at vælge den kabelskjuler, som passer bedst ind hos dig. En sidste ting, du kan være opmærksom på, er, hvorvidt du ønsker et firkantet design eller et lidt blødere design med runde hjørner.

 

Køb en kabelskjuler hos Av-Cables.dk

Hos Av-Cables.dk finder du et stort udvalg af forskellige kabelskjulere, og uanset hvor og hvordan du påtænker at bruge den, findes den rette model til dig her. Er det helt specifikt en kabelskjuler til dine TV-kabler, du leder efter, er der også rigtig gode muligheder for at finde det. Disse er typisk de største på markedet, og der er altså plads til både stikdåse og flere ledninger.

 

Når du handler her hos os, får du naturligvis mere end blot et stort udvalg. Du får også knivskarpe priser, som vi kan tilbyde dig på grund af vores prisgaranti. Prisgarantien dækker alle vores varer på tværs af hele produktsortimentet, så find den kabelskjuler, som passer allerbedst til dine behov, her hos os.