Pladespilleren er ren musiknostalgi
Er du typen, der godt kan lide at læne dig tilbage og nyde musik som i de gode gamle dage? Du smider en LP på pladen, nålen sættes til, og musikken strømmer ud. Der giver en helt anden oplevelse, når du spiller din musik fra en pladespiller - i hvert fald hvis du spørger musik-nørderne. I denne artikel vil vi gennemgå, hvorfor pladespilleren er tilbage, og hvorfor du bør overveje at lytte til musik på den nostalgiske måde. Samtidig vil vi gennemgå, hvilke modeller du kan vælge mellem, da de har fordele hver især.
En pladespiller giver en unik musikoplevelse
En pladespiller giver simpelthen en unik musikoplevelse. Det er ikke fordi, at lyden nødvendigvis er bedre, men det giver bare en anden følelse at smide en LP på. Måske er det en følelse, du kan genkende fra dine unge dage? Pladespilleren blev erstattet af CD-afspillerne, og nu lytter vi ofte helt uden fysiske plader, da mange blot har en streamingtjeneste til deres musik. Men alligevel er pladespilleren på vej tilbage. Måske er det fordi, at rigtig mange mennesker føler, at der mangler noget. De mangler følelsen af at eje en plade, og de mangler den fysiske del af at lytte til musikken.
Når du blot kan vælge og vrage i musikken, som du kan med streamingtjenester, kan det nogle gange mindske glæden ved at lytte til musik. Du hopper bare fra det ene til det andet, uden at du på noget tidspunkt fordyber dig. En pladespiller giver dig mulighed for at nyde musikken, og det er blandt andet derfor, at de vinder frem i popularitet.
Pladespillerens comeback - retro er det nye sort
Det er moderne at dyrke retro-teknologi, og det er også én af grundene til, at pladespilleren igen gør sit indtog i hjemmene. Retro er blevet moderne - og det har det på sin vis altid været. En pladespiller og en samling af LP?er vil altid være retro på den gode måde. Der er ikke noget, som at have en pladesamling, som er din helt egen, og som du kan vælge musik fra.
Hvis du vil sikre dig selv den bedste oplevelse, skal du dog have fingrene i nye og moderne afspillere. Pladespilleren er nemlig blevet moderniseret, så den nu kan mere, men ikke desto mindre så tilføjer den stadig et retro-element til din stue og dine musikoplevelser.
LP?er fås som (næsten) aldrig før
Endnu en grund til at pladespilleren er på vej tilbage, skyldes at mange bands og musikere er begyndt at lave specialudgivelser på LP af deres nye albums. De har - ligesom mange andre - manglet følelsen af musik på den fysiske måde, og de fysiske plader bliver samleobjekter i sig selv. Derudover er der dukket flere og flere dedikerede LP-butikker op, som kun har fokus på at sælge plader. Derfor er udvalget af LP-plader med både ny og gammel musik eksploderet.
Nogle elsker bare at have en samling, de kan se på, men de fleste vil naturligvis også lytte til deres plader. Derfor er en pladespiller en nødvendighed, hvis du vil lytte LP?er, og der findes mange nye modeller, der passer til alle moderne systemer. Det er derfor nemmere end nogensinde før at lytte musik på en cool og retro måde.
Vigtige fokuspunkter hvis du vælger en pladespiller
Hvis du også gerne vil eje en pladespiller, så kræver det ikke nødvendigvis andet, end at du køber én - såfremt du allerede har et setup med højtalere og forstærker. Det skal du være opmærksom på, hvis det er første gang, du køber en pladespiller, så du får et komplet sæt. Du skal også sørge for, at du har de rette kabler til at slutte en pladespiller til dit anlæg. Ofte kræver det samme type kabler, som du ville bruge til en CD-afspiller, når den skal sluttes til forstærkeren. Husk at tjekke specifikationerne, så du får de rette lydkabler til dit setup og din forstærker.
Pladespilleren kommer i forskellige udgaver
Når du skal vælge en pladespiller, har du mange forskellige muligheder at vælge mellem. Du kan naturligvis starte med at gå på jagt i genbrug, men ofte har brugte modeller mange år på bagen. Du kan derfor opleve problemer, hvis du ønsker at forbinde afspilleren med moderne anlæg. Rådet er derfor altid, at du bør købe en moderne pladespiller, hvis du vil i gang med at lytte til plader.
Hvis du er nybegynder, findes der modeller, hvor du både får højtalere og pladespiller i ét produkt. Den løsning vil naturligvis passe til dig, der ikke ejer et setup i forvejen, og med denne type vil du ikke mangle andet end LP-pladerne. Har du derimod selv højtalere og forstærker og mangler kun en pladespiller, kan du vælge mere frit blandt de mange modeller - vær blot opmærksom på tilslutningsmulighederne.
Når det gælder designet, er der stor variation. Udvalget spænder lige fra retro-modeller, som har et ekstra nostalgisk look, til de mere moderne, enkle og stilrene pladespillere. Det kan være en god ide at tænke over, hvad du ønsker af dit setup. Hvordan ser dit eksisterende setup ud, og hvor synligt er det? Vælg noget, der passer til det, du allerede har stående - og vælg noget, som du vil blive glad for at se til daglig.
Køb en pladespiller i høj kvalitet
Er du på udkig efter en pladespiller til dit setup, er udvalget her hos Av-Cables.dk det oplagte sted at starte. Vi udvælger kun kvalitetsprodukter til vores sortiment, og vi har sørget for at sammensætte et varieret udvalg med muligheder for alle musikelskere. Derudover har vi prisgaranti på alt. Du får derfor ikke bedre priser andre steder, hvis du er på udkig efter en pladespiller til samlingen. Vi ønsker dig den bedste musikoplevelse, og det får du med en pladespiller her fra Av-Cables.dk.