Udendørs hjemmeovervågning
Overvågningssystemer ude foran hjemmet registrerer og optager ubudne gæster, som kunne finde på at bryde ind i dit hjem. Et overvågningskamera har flere formål:
- For det første kan det være med til at afskrække den ubudne gæst fra at begå indbrud.
- For det andet giver det optagelser af tyven, som kan benyttes til efterforskning.
- Og for det tredje og nok vigtigst, vil de fleste føle sig mere sikker om natten, eller når huset står tomt.
Hvordan virker det?
Der findes flere forskellige typer af udendørs overvågningssystemer til hjemmet. De fleste har det til fælles, at de har et kamera, som kan holde til at stå udendørs. Når kameraet er aktiveret, kan overvågningsvideoen enten gemmes på et SD-kort eller streames online over WiFi eller et LAN kabel, til f.eks. en app på mobilen.
Ofte vil overvågningssystemerne have en række af funktioner, rettet imod den ubudne gæst. Eksempler er funktionerne IR nattesyn, bevægelsesdetektering samt indbygget højtaler og mikrofon til at skræmme tyven.
Hvilke typer af udendørs hjemmeovervågning findes der?
Der findes mange forskellige kameraer der hver især har sit eget speciale.
WiFi og IP (Internet Protocol) hentyder begge til teknologier, der gør det muligt at forbinde overvågningskameraet til internettet. I begge tilfælde sendes data trådløst eller med kabel igennem routeren. Fra routeren kan data sendes til internettet eller til en computer, der er tilsluttet routeren. Afhængigt af overvågningssystemet udgøres data af video, lyd og PTZ kontrol (fjernstyring af kameraet). Ofte vil IP kamera også understøtte PoE (Power over Ethernet), som gør det muligt at levere strømmen via et internetkabel.
Disse monteres typisk ved hoveddøren, hvor de fungerer som både dørklokke og dørspion. Dørvideokameraet filmer og optager lyd fra vedkommende, der ringer på døren. Via en smartphone kan man se, høre og tale med personen ved hoveddøren, før man lukker dem ind. De fleste dørvideokameraer er derudover udstyret med bevægelsesdetektering. Dette gør det muligt, via en smartphone, at få notifikationer, når nogen stiller sig ved døren, uanset om man er i huset eller er ude.
En kameraattrap, også kaldet et dummy kamera, har det formål at skræmme den ubudne gæst fra at begå indbrud. Disse er designet, så de ligner et ægte overvågningskamera, men fås til en brøkdel af prisen. Ofte vil de være udstyret med funktioner, der troværdigt simulerer funktionelle overvågningskameraer, så som blinkende LED og sirene, der sætter i gang, når nogen nærmer sig.
Videoopløsning
Opløsningen af kameraet er afgørende for hvor høj billedkvaliteten i videoen er. En højere billedkvalitet vil gøre det lettere at identificere ubudne gæster, som fanges på overvågningskameraet.
Videoopløsningen angives ofte på én af tre måder. Enten i et tal efterfulgt af ?p?, eksempelvis 1080p. Her angiver 1080p at videoen har et format på 1080 pixels i højden. Det er standard, at et format med 1080 pixels i højden har 1920 pixels i bredden, hvilket nogle gange angives 1920x1080. Andre gange angives videoopløsningen i megapixels, eksempelvis 2m pixel. De 2 megapixels angiver at formatet af videoen indeholder 2.000.000 pixels i alt, hvilket svarer til et format på 1920x1080. De tre angivelser, 2 megapixel, 1080p og 1920x1080 siger altså det samme.
IR nattesyn
Infrarød (IR) kamerafunktion, gør det muligt at optage om natten, selvom der ikke er synligt lys. Da de fleste indbrud begås, når der er mørkt, er IR nattesyn en stor fordel, hvis man vil fange tyven på video.
IR teknologi i de fleste overvågningssystemer benytter sig af IR LED, lysdioder som udsender lys i det infrarøde spektrum. Lyset reflekteres fra omgivelserne og opfanges af kameraet, som omdanner billedet fra infrarød til synligt lys (ofte sort/hvid), som vi kan se.
Bevægelsesdetektering
Ved hjælp af teknologi til bevægelsesdetektering registrerer moderne overvågningssystemer når nogen i kameraets syn bevæger sig. Dette gør det muligt kun at filme, når der rent faktisk sker noget. Derved undgås mange timers videooptagelse, som fylder, og som det kræver tid at gennemse.
De fleste kameraer til overvågning benytter sig af Passiv Infrarød (PIR) sensorer. Disse detekterer den infrarøde stråling, som udsendes fra mennesker. Sensorerne sørger for, at kameraet kun tændes, når infrarød stråling detekteres, når f.eks. mennesker stiller sig i kameraets syn.
Indbygget mikrofon og højtaler
Mange overvågningskameraer og dørvideokameraer er udstyret med både mikrofon og højtaler. Det er således muligt i realtid at høre og derudover optage ubudne gæster. Med en indbygget højtaler er det også muligt at kommunikere over overvågningssystemet, hvilket kan have en forskrækkende effekt.
Det vil ofte være muligt at tilslutte en smartphone til både overvågningssystemets mikrofon og højtaler. Dette gør det let at følge med og kommunikere over systemet, uanset om man befinder sig i huset eller ej.
Hvor lagres data?
Moderne overvågningssystemer er for det meste udstyret med Micro SD-kort port og/eller NVR. I Micro SD-kort porten kan der indsættes et Micro SD-kort, hvorpå videooptagelserne lagres. Med NVR (Network Video Recording) kan data lagres på en internet-tilsluttet PC eller i en Cloud Service.
Er du i tvivl om, hvad den bedste løsning er for dig, så sidder vores kundeservice klar til at hjælpe og vejlede dig. Du finder vores kontaktoplysninger her.